IndholdFAQTotalvægt - er - Totalvægt

Totalvægt – er – Totalvægt

Hvad er totalvægt.

Egenvægt, køreklar vægt og totalvægt er nogle af de begreber, man vil støde på, når man ser sig om i markedet for en ny eller brugt autocamper.

Man finder dog ret hurtigt ud af, at der kun er en vægt der tæller – Totalvægten.

Totalvægten er den vægt som bilen maksimalt må veje incl. alt, herunder al bagage og udstyr, potter, pander, grill, gasflasker, brændstof, vand og ikke mindst – fører og passagerer.

For de fleste vil det nok komme som en overraskelse, hvor hurtigt man rammer den maksimale totalvægt på 3500 kg., som er grænsen, hvis bilen skal kunne køres på et almindeligt kørekort (B).

Selv 500 kg. frivægt forsvinder overraskende hurtigt, når der fyldes to voksne og to børn, 100 l vand og 100 l. diesel på bilen.

Lad dig ikke forblænde

Man skal passe på ikke at lade sig forblænde af en evt. opgivet køreklar vægt, da man ikke med sikkerhed kan stole på, at den vægt stemmer overens med det udstyrsniveau bilen står med her og nu.

Måske er der sidenhen eftermonteret et ekstra batteri – en markise – et solcelle anlæg eller lignende.

Man skal derfor som køber altid insistere på at få bilen vejet før man handler – uanset hvad sælger siger. Derefter må man så selv afgøre om det er realistisk, at man kan holde sig under den tilladte totalvægt.

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC