IndholdJuraAfgifter og retssikkerhed.

Afgifter og retssikkerhed.

DFAC har i den seneste tid indsendt to høringssvar til Skatteministeriet.

De to høringer omhandler afgifter og retssikkerhed, og du kan læse om de to høringssvar herunder:

 Import af autocamper efter 1. januar 2024 uden målt forbrug / CO2 udledning.

Skatteministeriet har lagt op til et lovforslag, der hæver både registreringsafgiften og de grønne afgifter i voldsom grad, for autocampere og varevogne over 2.585 kg, som ikke har de korrekte målinger af dieselforbruget eller af CO2 udledningen.

Lovforslaget gælder kun autocampere og varevogne, der registreres første gang efter 1. januar 2024 i Danmark.

DFAC mener, at lovforslaget vil standse import af ombyggede /opbyggede autocampere på Euro 5 /Euro 6 chassis og af Euro 4 campere eller ældre, fra de tyske, franske og svenske markeder, idet forbrugsmålinger og CO2-målinger kun eksisterer for standardkøretøjer.

Er papirerne med målinger af forbruget eller udledningen blevet væk, rammes alle person- og varebiler over 2.585 kg. tilsvarende hårdt.

Konklusionen er, at hvis du vil importere eller indregistrere en autocamper, som ikke har en dokumenteret måling af CO2-udledningen, eller en måling af dieselforbruget, er der god grund til at gøre det inden 1/1-2024.

Du kan se flere flere detaljer, samt se DFAC´s beregninger af hvad ændringen betyder i praksis, her.


Motorstyrelsens retter oplysninger i Motorregisteret – men ingen kender den nye afgift.

Motorstyrelsen er i gang med at rette fejl i Motorregistret, men uheldigvis kan IT-systemet ikke beregne konsekvensen i kr. og øre af den rettede fejl, uden at rettelsen får omgående virkning.
Dette må Styrelsen dog ikke uden, at bilejeren er informeret og haft mulighed for at klage.

At ændringer får omgående virkning betyder, at bilejeren ikke på forhånd får et varsel om hvad ændringen betyder ift. om de skal betale mere eller mindre i registreringsafgift eller grønne afgifter. De får bare besked på, at der sker ændringer.

Det er lovligt ift. Skatteforvaltningsloven – men gør, at bilisterne får 6 breve, der er svære at forstå, men uden information om hvorvidt de skal betale mere eller mindre.

Derfor vil Skatteministeriet nu ændre på, hvordan Motorstyrelsen skal informere om ændringerne, men konsekvensen af rettelsen får bilejeren stadig ikke.

DFAC´s høringssvar handler om bilisters retssikkerhed. DFAC mener helt klart, at ændringer i forudsætningerne for afgifter altid skal vedlægges information om, hvad ændringen betyder for bilisten i kr. og øre.
 
Har du spørgsmål til dette eller andet kan vi altid kontaktes på  info@dfac.dk
 
Mvh
Bestyrelsen.
 

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC