Nyt om AutocampereUndersøgelse om autocamperbrugere

Undersøgelse om autocamperbrugere

Hvad vil vi? Hvad gør vi?

Den største undersøgelse af danske autocamperbrugeres rejse- og forbrugsmønster og ønsker er netop udkommet og kan hentes på Dansk Kyst- og Naturturismes hjemmeside.

Dansk Kyst- & Naturturisme har fra starten inddraget de danske autocamperforeninger i det lange forarbejde til undersøgelsen, og derfor har også vi haft indflydelse på de spørgsmål, der blev stillet. Foreningerne har arbejdet med at udbrede spørgeskemaet både via mails til medlemmer, hjemmesider og Facebook og har også haft mulighed for at kommentere på den rapport, som Epinion har udarbejdet.

Rigtig mange af foreningernes medlemmer har svaret på undersøgelsen, der tog næsten en halv time at gennemarbejde og besvare – så der var en del, der opgav undervejs. Alligevel er der kommet en spændende rapport ud af de knapt 900 besvarelser, og der er flere nye og spændende analyser og sammenligninger i forhold til de tyske undersøgelser fra bl.a. Der Caravaning Industrie Verband (CIVD), som vi ofte støtter os til, og som denne undersøgelse fint kan supplere.

I Danmarks Frie AutoCampere har Viden- og Statistikudvalget gjort et stort arbejde i forhold til afrapporteringen af undersøgelsen og dennes læsbarhed, vi har fået nogle fine, yderligere svar fra Epinion og vi glæder os til at genlæse rapporten. Vi kunne håbe på, at den bliver efterfulgt at en letlæst opsummering af hovedresultaterne, således at dens budskaber lettere forstås korrekt af de mange læsere, der ikke kan eller ønsker at gå i dybden.

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC