test_illusrrator

 

Hvis myndigheder eller private byder overnattende autocampere velkomne, så er det da en information, der skal spredes mest muligt. Det vil Danmarks Frie AutoCampere DFAC gerne medvirke til. Oplysninger om sådanne pladser som findes på DFAC.DK eller på DFAC’s facebookside, kan selvfølgelig frit kopieres til diverse pladsfortegnelser.

For at informere også ud over landets grænser, har vi lavet en aftale med den hollandske autocamperforening NKC om at indberette pladser til dem, hvis de ikke kender dem i forvejen. Som tak for hjælpen har de tilbudt at stille 20 gratis 1-års licenser til rådighed for os.

Vil du kunne bruge den fulde version af ‘Campercontact’ gratis i et år?

Her er hvad du skal gøre:

* Find en plads der ikke er kendt på Campercontact.com

* Pladsen skal være skiltet som autocamperplads, eller ejeren skal oplyse, at den er tiltænkt denne brug. Ikke nødvendigvis kun til autocampere, men også til autocampere. Altså kun ‘officielle’ pladser. Vi bruger gerne selv mere listige steder, men er mere forsigtige med dem for at de ikke bliver overbelastede.

* Pladser overalt i Europa kan medtages. Dog ikke egentlige campingpladser, selvom de har faciliteter for autocampere.

* Beskriv pladsen på FritForum: Stednavn, adresse, gps-koordinater (grader minutter sekunder), antal biler, overflade (grus asfalt), faciliteter, pris og mindst et billede. Også gerne lidt tekst om stedet og omegnen. Tilføj teksten “Indberettes til Campercontact” ordret – så finder vi den nemt.

* Adgang til FritForum er kun for medlemmer af DFAC, men alle – uanset tilhørsforhold – kan lægge billet ind på disse licenser. Har du overvejet at melde dig ind, så kan du jo gøre det nu.  Ellers kender du nok nogen der er medlemmer. Få vedkommende til at hjælpe dig og tilføje teksten “Indberettes til Campercontact for Dit Navn dinmail@gmail.com” – “Indberettes til Campercontact” skal stadig være ordret

DFAC vil så sørge for at indberette disse pladser til Campercontact, og primo oktober vil vi trække lod om 20 licenser til NKC’s app blandt alle der har bidraget med nye pladser til Campercontact. Pladserne skal være lagt ind i FritForum senest d. 30.09.2016 kl.  23:59. Stiftergruppen i DFAC kan dog ikke deltage.

Vinderne får direkte besked, og bliver offentliggjort på FritForum. Hver licens har en værdi af kr. 49,00.