IndholdArrangementerDFAC kom i Folketinget

DFAC kom i Folketinget

Nu, da valget og generalforsamlingen er overstået, kan vi afsløre, at Danmarks Frie AutoCampere allerede mandag d. 29. april 2019 kom i Folketinget – til en spændende rundvisning. Rundvisningen var en del af de oplevelser i Hovedstaden, som ”Københavnertræffet” bestod af.

Ikke mindre spændende var rundvisningen tidligere på dagen, hvor vi besøgte Københavns Rådhus. Det var en fantastisk engageret og vidende guide, der viste os rundt og fortalte om sammenhænge mellem udsmykninger og symboler og den samtidige historie, vores oldtidshistorie og de grundlæggende demokratiske rettigheder i Danmark.

Men træffet startede allerede søndag umiddelbart efter Forårstræffet i Farum, hvor vi samledes hos Copenhagen Suborbitals og hørte om deres mål om at gøre Danmark til den 4. rumfartsnation, der afsender et bemandet rumfartøj. Vi så værkstedet, hvor rumfartøjerne bliver til og kunne også se, hvor lidt plads der er inde i en rumkapsel. Det var virkelig en oplevelse, og der var enorm spørgelyst blandt deltagerne.

Resten af træffet var lagt i løse rammer, vi fik oplevet København i solskin og lune, mange nød en god øl undervejs og et herligt initiativ fra en deltager gjorde, at vi kunne slutte træffet med fælles spisning til en meget rimelig pris i DalleValle overfor Tivoli.

Der var flere deltagere, der var lidt dårligt gående – og det blev ordnet med fælles kørsel i én af handicapbilerne. Well done!

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC