På tur i USA

På tur i USA med 6 af DFAC´s medlemmer.

6 gæve medlemmer af DFAC har været et lille smut i USA for at køre autocamper. Der er tale om Grethe og Ole Friis Klausen, Allan og Kirsten Larsen samt ikke mindst Jonna og John Ahrenkiel.
I USA flyttes mange af de fabriksnye campere om foråret fra fabrikken til det sted, hvor de skal udlejes. I dette tilfælde er der tale om campere fra Winnebago fabrikken. Man får camperne stillet næsten gratis til rådighed, og så skal man selve komme benzin på undervejs. Turen er arrangeret gennem Benns Rejser i Holstebro, og andre rejseselskaber har tilsvarende koncepter.

 

Turen gik fra Forest City i Iowa ned til sydstaterne for at slutte af i Orlando i Florida, hvor vognen skulle afleveres, en lille smuttur på 4300 kilometer. Brændstoføkonomien er ikke noget at prale af, 4 km/l er ikke imponerende. Men bilerne er heller ikke helt små. Her ses vognparken.

 

Der er tale om nogle små fikse sager på cirka 10 meter og 7 tons, med en 10 cylindret benzinmotor på 305 HK og 6 trins automatgear. Med lidt god vilje kan der vendes på en fodboldbane.

 

Holdet havde hjemmefra lavet en omfattende research og havde udset sig overnatningssteder til rimelige penge (gratis), og her holder de ved en sø i en naturpark.

 

Graceland i Memphis skulle også besøges, men så vidt vides var Elvis ikke hjemme på dagen ….

 

En del af turen gik langs Mississipi, som blev krydset mange gange.

 

Forsigtig: Alligatorer og slanger i området. Fodring forbudt. Gener dem ikke.

Everglades i Florida blev også besøgt, og skiltene der advarer mod alligatorer er ikke kun for sjov.

 

Sidste stop inden Orlando var Kennedy Space Center.

I kan læse mere om turen på DFACs Frit Forum, som alle medlemmer har adgang til:

 

oktober

05oktalldayDFAC 3 Års Fødselsdagstræf

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X