Evas Rejsebreve del 5 af 5

Tag med på tur til varmere himmelstrøg.

I september og oktober 2015, lige omkring den tid hvor DFAC, Danmarks Frie Autocampere kom til verden, drog kommende medlemmer nr. 0088, Eva og Kaj Klintø på en tur sydpå – langt sydpå og væk fra det kolde, våde Nord. De fulgtes med kommende medlemmer nr. 0095, Inger og Willi Rokohl, og helt nede i Syditalien fandt de sammen med endnu et kommende medlem – denne gang en af foreningens stiftere, 0001 Mie og Egon Nowak. Undervejs på turen skrev Eva dagbog, og den sendte hun med jævne mellemrum hjem til Danmark så dem der hjemme kunne følge med. Det er en fortælling om en tur med glæder og genvordigheder, store oplevelser og små pudsigheder, fantastisk natur og trist forfald. Selv om beretningen mest er skrevet så dem der hjemme kunne følge med, så har vi her i DFAC fået lov til at læse med. Det er der kommet 5 spændende rejsebreve, krydret med mange flotte fotos, ud af, og dette brev er det sidste  i rækken. De øvrige finder du ved at følge nedenstående links.
Del 1 finder du her.

Del 2 finder du her.

Del 3 finder du her.

Del 4 finder du her.

 

14 oktober.

Vi vågner igen til en dejlig dag. Jeg smutter lige ned til stranden og tager en dejlig morgendukkert. I dag vil vi tage videre hen ad nordkysten mod Palermo og vi smutter lige forbi en lille by, der hedder Scopello. Her er igen en dejlig badestrand. Sikkert overfyldt, når det er sæson, for her er både ishus og udlejning af liggestole og parasoller. Igen en dejlig dukkert. Jeg kan ikke få nok.

Flot natur.

Vi kører op mod selve byen og finder da også en plads, hvor vi kan få et stykke brød. Kaj prøver at få en morfar, på trods af fluerne (det lykkes ikke, de pokkers fluer) og jeg går en lille tur. Nogle unge mennesker, jeg møder, fortæller at der ikke er noget at se, så vi vender om og fortsætter mod Balestate, hvor Egon har fortalt, at de har overnattet. Vi har jo lige delt os et par dage. Da vi når ned til stranden hører Kaj lige pludselig Egon`s stemme over tytten. Nej hvor sjovt. De havde taget en overliggerdag og var stadig i Balestrate.

Så er vi samlet igen.

Ud at bade for 3. gang i dag, ved den 3. strand. Hyggelig aften og så i seng for at sove. Troede vi. Nej I kan tro nej. Jeg vågnede ved 3 tiden til bulder og brag. Hold da op for et uvejr. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Det lynede og tordnede, så det næsten blev så lyst, som om dagen. Regnen pjaskede ned. Camperen gyngede frem og tilbage. Kaj vågnede også og vi fik travlt med at lukke alle vinduer, som jo stod åbne i den lune nat. Sikke en nat.

 

15. oktober

Kaj havde ikke taget vores bord ind, og det endte i grøften. Willi mistede en træsko. Det var sandelig en oplevelse. Om morgenen var det stilnet af og vejret blev godt igen. Da vi skulle under en bro, var vi spændte på om vi kunne komme igennem på grund af oversvømmelse. Det gik.

Nej, hvor har det regnet.

Nå igen problemer, problemer. Jeg havde i nattens virvar ikke lukket ordentlig for vandhanen, så al vand var rendt ned i spildevandstanken. Godt vi nu er sammen igen for jeg fik en kedel vand hos Egon og ellers kunne den stakkels Kaj jo ikke få sin morgenkaffe. De andre manglede også vand og at få tømt toilettet, så Egon havde en koordinat til et tømningssted, og det kørte vi efter. Da vi næsten var nået derhen, var der omkørsel. Vi kørte og kørte ad meget små veje og da vi nåede vores bestemmelses sted, var der ikke noget. Pokkers også.

Vi kørte og kørte.

Nå, men vi er lige i nærheden af det flotteste mosaik. En mægtig kirke fra 1174 i Monreale med det 2. største mosaik i verden. Vi læser om det og finder ud af, at man nok skal betale for p-pladsen. Det er også ok, men det viser sig at det er et p-hus, og vi er for høje til at kunne komme ind. Vi kører videre og søger efter en p-plads og kommer ind i så smal en gyde, at der kun er ca. 10cm fra balkonerne ned til Egon`s bil. Folk ryster på hovedet af os og vi opgiver, at finde en p-plads og kører ned mod Palermo igen. Træls, men sådan er det jo. På en stor p-plads får Egon øje på nogle campere og det viser sig, at der er camperservice og at vi kan få vand og få tømt.

Dejlig plads – lige ned til vandet.

Sikke en lettelse. Da jeg spørger efter WiFi har de også det, så jeg får koden og kan endelig sende hjem. Manden kan også fortælle os, hvor der er en strand, så dagen bliver god trods en del problemer.

Her er ret stenet,

men svømmes, det skal der.

Her er ret stenet og mange bølger, så jeg må tage en svømmetur helt for mig selv.

Igen en dejlig lun aften med en fantastisk udsigt ind over klipperne, hvor vi med lidt fantasi, kan se forskellige hoveder i klippen og dertil udsigt over vandet, hvor færgerne sejler. Forresten. Det må vi lige have med. Et fransk par går ned og bader. Nøgne. De kører i en lille ombygget bil og har nok ingen mulighed for at vaske sig.

 

16. oktober

Kaj sover længe, så vi aftaler, at de andre, der jo allerede er vågne kl. 6, bare skal køre videre. Vi mødes nok igen. Vi kan jo skrive til hinanden og finde hinanden. De kører op til Corleone, hvor mafiaen har holdt til og hvor man har lavet en film. Vi andre tager det mere med ro og kører i første omgang hen mod havnen for at finde færgelejet. Sikke en trafik. Det tager lang tid at køre få meter. Italienerne kører bare frem og parkerer på kryds og tværs. Da jeg endelig ser skiltet med Palermo og Genua er Kaj allerede kørt forbi og kan ikke vende. Vi opgiver og er nok det meste af en time om at komme ud af Palermo og så kommer der bare en ny by.

Det er en stor by.

Vi følger vej ss 113. Det er både godt og skidt. Vi kommer langs vandet, men ingen strand. Her hvor vi nu holder, kan jeg godt komme ned til vandet, men der ligger affald overalt, så man mister lysten. Det er mærkeligt. Der står containere alle vegne, men de er for det meste ovefyldte og det ser ikke ud til at italienerne tager det så tungt. De smider det da bare ved siden af eller et andet sted. Aldrig har jeg set så meget affald. Nu kører vi videre mod Cefalú, så må vi se, hvad der videre sker.


Da vi endelig når ind til byen kalder Kaj på Egon. Han svarer og giver os koordinaterne på hvor de er. Et dejligt sted. Helt ned til vandet ved lystbådehavnen. Igen en hyggelig aften med de pragtfuldeste klipper i bagrunden.

Vi holder ved stranden i Cefalù

Langs vandet.

17. oktober

Øv Øv. Jeg bliver allerede vækket kl. 7 af hundeglam. Det er godt nok en hund, der står i snor; men ellers er der utrolig mange løsgående hunde og katte her.

Vi blev vækket af ham her. Vov vov

Cefalú er en ældgammel by, hvor vejene er belagt med sten, der er over 2000 år gamle.

Gaderne (trapper) i Cefalù

Desuden er der et bjerg midt i byen, la Roca. De andre har set geder deroppe og der er også en mur rundt om og noget, der ligner en borg.

Cefalù og La Roca bjeret

Vi vil ind og se byen i dag og Egon kører ned på stranden og jeg tager med. Kaj bliver hjemme og passer på bilerne og de tre andre går. En dejlig tur i gennem de gamle gader med al deres skidt og forfald. Igen bliver vi enige om, at det er godt vi bor i Danmark. Mie og Egon skal lidt rundt og finde gaver til børnene og Willi og Inger går også hjem igen. Jeg prøver at finde, hvor jeg har læst, at børnene hopper på klipperne og det lykkes. En dejlig tur mellem klipper og vand og den gamle bymur. Her i eftermiddag kører Kaj og jeg ud for at finde en butik, da jeg ikke har mere vin og intet brød og pålæg. Vin er jo vigtig. Vi ender nede ved en dejlig strand og I kan vel tænke jer, at jeg hopper i vandet.

 

18. oktober

Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal med færgen fra Palermo. Vi bliver enige om, at tage en lille omvej ind over bjergene. Vi skal jo først med færgen i morgen aften, så vi har tid nok. Den beslutning fortryder vi ikke. Vejen er god og det er den flotteste udsigt ind over byer og vand og op over de flotte bjerge. Vi kører gennem en natur park og taler om, at her ser så opryddet ud. Næsten ingen affald. I nærheden af et skisports sted får vi en bid brød og opdager et hotel, der er fuldstændig ødelagt. Det ser ud til at folk har forladt det i huj og hast og bagefter har nogle vandaler ødelagt alt. Glasskår over det hele. Alt er ødelagt. Vi slutter dagen på en p-plads, hvor der står, at man ikke må holde, men det er jo uden for sæsonen, så vi tager chancen og det er da heller ikke nogen , der siger noget.

Et ødelagt hotel.

19. oktober

I dag skal vi så med færgen. Efter en lille tur op i byen for at finde en købmand, tager vi af sted mod Palermo. Vi vil prøve, at finde en strand undervejs og sandelig. Allerede her i byen, finder vi stranden. Kaj og Mie har et væddemål: Hvis Kaj går i vandet, vil Mie smide overdelen og bade i trusser. Det går Kaj med til, for han regner ikke med, at Mie mener det. Men det gør hun, så Kaj kommer sandelig i vandet med shorts og kasket på. Her er så dejligt. Jeg tror jeg kommer i 4 gange og Kaj kommer i snak med en italiener. Hun snakker og snakker og hendes datter spiser en flutes med noget inden i, som jeg ikke finder ud af, hvad er, men det smager godt. Så går datteren minsandten hen og køber nogle flutes og noget indhold. Og smører det inde i vores camper. Hun vil ikke have noget for det og tilbyder alle seks at smage. Det mætter meget, så jeg slipper for at sætte brød på bordet i dag. I begge de andre vogne har de spist, men Egon og Mie kan godt klemme lidt mere ned. Inger og Willi vil ikke smage, så nu gemmer jeg det til i morgen. I dag er det jo varmt, men det kan vel også spises koldt. Man smider jo ikke mad bort. Hun spørger om jeg er på Facebook og jeg tænker, at jeg kan da godt blive ven med hende, da hun beder om det. Det resulterer så i, at det billede hun har taget af os kommer på Facebook inden for de næste par timer. Vi kører nok for tidlig bort fra stranden. Da vi sidst kørte fra Palermo og ud mod Cefalú, var der så meget trafik, at vi snart ikke kunne komme forbi, så vi vil derfor køre, mens det er siesta. Desværre viser det sig, at vi ikke kan komme ind til færgen før kl. 19 og at vi skal betale for p-pladsen. 6 euro.

Færgen i Palermo.

Vi er kommet lidt fra hinanden, men finder da sammen igen. Det er et værre hurlumhej på havnen. Lige så slemt som på de græske færger, men vi kommer da ombord og finder vores flysæder. Der sidder man ikke særligt godt og jeg kan altså ikke sove. Nå, men så må jeg jo finde på noget andet. Jeg finder en stikkontakt og nu sidder jeg og skriver til jer. Kl. 2.30. Sig ikke at jeg ikke gør noget for jer. Nu vil jeg prøve at sætte mig igen. Det er ellers sjovt at se på alle de sovende mennesker. Nogle har været heldige, at der er ledige pladser, så de kan brede sig over flere sæder.

Farvel Sicilien

20. oktober

En nat uden søvn. Det er ikke sjovt. Jeg prøvede at gå op i cafeen, hvor flere lå og sov på de dejlige lædersofaer, men det var alt for koldt og jeg havde ikke taget et tæppe med ind. Heldigvis havde Mie været så forudseende, at hun havde taget fly pude og tæppe med ind, så jeg lånte det af hende og kunne lige brede mig over 3 sæder og få nogle timers søvn. Vi havde ellers regnet med at spise om bord, men restauranten var lukket, så vi måtte nøjes med vore madpakker.

Det var et flot skib.

Det var mørkt da vi kom fra borde, men heldigvis havde Egon koordinater på en plads, som vi nemt fandt. Vi fik ikke varm mad i dag. Kaj fik kun nogle knækbrød og så i seng.

 

21. oktober

Genua

Genua er en stor by og også smuk med mange spændende udsigter. Man blev enige om, at tage over Milano til Schweiz og da ingen havde lyst til bjergkørsel blev det betalingsvejen, hvor der er mange tunneller. Det fortrød vi ikke. Og vejen var smuk. Vi ville holde i Como ved Como søen og efter nogen søgen fandt vi en plads. Nok ikke på de koordinater, som vi kørte efter, men det var jo lige meget.

Ved Como søen

Egon mente, at der var en købmand lige i nærheden og vi gik og gik, syntes jeg. Jeg gik i alt fald tilbage til bilen og efter lang tid kom Mie og Egon slæbende med varer. De havde fundet et indkøbscenter. Senere kom Inger og Willi også slæbende. Vi gjorde det nemmere. Vi skulle tanke, så vi kørte derhen. Ellers en dejlig plads lige ved en flod. Jeg tror ikke den var beregnet til overnatning, men der var ingen, der sagde noget. En dansker, der havde været gift i Italien i mange år sagde til Egon… “Det er da vist kun danskere, der tager borde og stole ud og drikker kaffe i det fri.”

22. oktober

Så går det videre mod Schweiz. Nogle gange betalings veje i Italien, men ikke så slemt. Omkring 15 euro. Det er værre at køre gennem Schweiz. 40 euro. Så gælder det også et helt år. Det har vi jo ikke brug for, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Hvor er det en smuk tur. Gennem et utal af tunneler. Sne på bjergtoppene.

Smukke Schweiz

Godt vi tog motorvejen. Vi kommer både gennem Lichtenstein og Østrig, før vi når vores bestemmelsessted i Meenburg. Puha, vi er kommet til Tyskland… umleitung….umleitung. Jeg bliver tosset i hovedet. Vi kører og kører og endelig finder vi en plads. Men hvor er de andre. Kaj kalder og kalder i Tytten. Vi kører lidt rundt og finder ud af, at der er 3 steder, hvor man kan holde. Ingen venner. Så pludselig er Egon i Tytten. Vi er kommet fra hinanden i al den omkørsel og de har kørt en anden vej end os. Jeg har glemt at skrive, at det er blevet rigtig koldt. Ned til 4 grader og tåget og overskyet. Det er godt vi har beholdt vore lange bukser på fra færgen. Det er mærkeligt at gå fra 27 grader ned til 4. Vi har kørt langt i dag og vi er alle trætte. Kaj finder ud af, at nu vil han bare hjem og efter en afskedsaften hos Mie og Egon er det tidlig i seng.

23. oktober

Vi kommer allerede op kl. 7. 30 i dag, begge to. Vi kom jo også tidlig i seng. Vejret ved stadig ikke om der skal blive sol eller regn. De andre vil en tur rundt i byen og vi kører hjem. Godt 1000 km. Puha. Også her er der omkørsel. Det er ikke til at holde ud.

Turen går hjemad.

Og så kommer det næste problem. Jeg har vist glemt at skrive, at Kaj på noget af turen har haft svært ved at starte og skulle skubbes i gang. Uforståeligt, da vi lige har fået en ny starter i, men i den sidste tid, har der ikke været noget. Men det problem, vi får nu er værre. Den vil ikke bremse. Vi søger og finder et værksted. Han mener, at den bremser godt nok. Kaj skal bare træde hårdt til. Det er ikke sjovt. Heldigvis kører Kaj aldrig hurtig og han holder god afstand. Vi kommer nok til at køre lige hjem og på motorvej. Vi får se.

Masser af kø.

24. oktober

Det er gået nogenlunde i dag. Vi fandt en rasteplads vej motorvejen og sov der i nat.

Endelig hjemme.

Nu er vi hjemme igen. Det har faktisk været en smuk tur på motorvejen hjem. Skovene står jo og stråler i alle farver og vi har haft solskin helt til Hamborg. Her begyndte det at blive overskyet. Kim har sat varme på i huset, så her er ikke koldt.
Vi er nu hjemme igen efter endnu en dejlig tur med mange oplevelse. At køre camper er at opleve livet.

Kærlig hilsen fra Eva og Kaj

oktober

05oktalldayDFAC 3 Års Fødselsdagstræf

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X