Udvalgte nyhederAutocamperturister bliver igen velkomne i Fredericia

Autocamperturister bliver igen velkomne i Fredericia

Under det vel overståede Autocamper Show i Fredericia først i november holdt 5 politikere fra Teknisk Udvalg samt Bosætnings- og Turismeudvalget et godt møde med DFAC.

Vi havde forberedt et oplæg, som med tyske og egne statistikker belyste baggrunden for det omsætnings tab, som byens handlende har lidt, efter at autocampernes parkering på Svovlsyrekajen blev forbudt. Oplægget kunne også begrunde, hvorfor den nuværende P-plads med timebetaling ved Svovlsyrekajen ikke bruges ret meget.

Lokale DFAC-medlemmer havde fundet flere mulige placeringer af P-pladser størrelse XL nær centrum. Det affødte en livlig og god snak hen over bordet, hvor vores forskellige forslag blev vendt i en meget positiv ånd. Politikerne kom også med deres tanker og overvejelser, og vil sammen arbejde videre med ideerne i fællesmøder mellem de to udvalg. Politikerne kendte udmærket til de erhvervsdrivendes problemer og vil gøre en stor indsats for at få besøgende i autocampere tilbage i Fredericia by igen. Med den ildhu og entusiasme, som vi oplevede, kan det ikke vare længe, før Fredericia med åbne arme byder autocamperturister velkommen.

Bestyrelsen og Pladsudvalget

Seneste nyt

Parkering / Campering

Camper i skyen

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC