Evas Rejsebreve del 4 af 5

Tag med på tur til varmere himmelstrøg.

I september og oktober 2015, lige omkring den tid hvor DFAC, Danmarks Frie Autocampere kom til verden, drog kommende medlemmer nr. 0088, Eva og Kaj Klintø på en tur sydpå – langt sydpå og væk fra det kolde, våde Nord. De fulgtes med kommende medlemmer nr. 0095, Inger og Willi Rokohl, og helt nede i Syditalien fandt de sammen med endnu et kommende medlem – denne gang en af foreningens stiftere, 0001 Mie og Egon Nowak. Undervejs på turen skrev Eva dagbog, og den sendte hun med jævne mellemrum hjem til Danmark så dem der hjemme kunne følge med. Det er en fortælling om en tur med glæder og genvordigheder, store oplevelser og små pudsigheder, fantastisk natur og trist forfald. Selv om beretningen mest er skrevet så dem der hjemme kunne følge med, så har vi her i DFAC fået lov til at læse med. Det er der kommet 5 spændende rejsebreve, krydret med mange flotte fotos, ud af, og dette brev er nummer 4 i rækken. De øvrige følger med spredte mellemrum, så kig ind på DFAC.DK engang imellem for at følge med.

Del 1 finder du her.

Del 2 finder du her.

Del 3 finder du her.

6. oktober – fortsat

Så kom jeg et smut til vandet. De andre havde ikke lyst, så jeg måtte gå selv. Godt nok en stenet strand, men dejligt vand. Efter endnu en dejlig lun aften og hygge sammen var det blevet nat. Godnat.

7. oktober

Der er stadig varmt, men med truende skyer på himlen. Skal vi tage en overliggerdag, eller køre videre? Egon er ved at undersøge, hvad det vil koste at tage med færgen fra Palermo. Jeg får et dejligt varmt brusebad og så kommer solen igen frem. Vi beslutter at køre videre i dag op i mod en by, der hedder Caltagirone hvor der skulle være megen glas og keramik kunst. En fin tur og efter en del søgen efter en plads, hvor vi kan holde og så turistkontoret, finder vi den rigtige del af byen. Jeg har heldigvis fået en bog om Sicilien ved Egon Willmoes, og der står mange interessante ting i. Kaj bliver og passer på bilerne og vi går op af en masse trapper og ser også mange butikker, hvor de sælger keramik. Det er meget farvestrålende og inspireret af araberne.

Keramik i Caltagirone

Vi får set en trappe, hvor alle trinene har forskellige motiver. Og det er mange. 142 trin. Kun Egon og Willy når helt op. Vi andre opgiver på halvvejen.

Trappe med motiver.

Der er mange trapper.

Vi har aftalt at prøve at finde en vinbonde og overnatte hos. Både Egon og Mie og vi, har købt en bog med overnatningspladser hos en vinbonde. Det er på vej mod Agrigento. Vi kører gennem det flotteste landskab med bjerge og dale og en masse landbrug med bl.a. vindruer. I dag har vi sandelig også set køer og geder. Desværre finder vi ingen vinbonde, på den adresse koordinaterne viser. De er også helt anderledes, end dem vi plejer at bruge. På en fabrik prøver Egon at ringe til dem, men ingen tager telefonen. Øv. Det er ved at blive aften og vi må jo finde at sted at sove. Vi kører mod vandet. Willy først. Egon har fundet en plads nær ved Tempelbyen, men der må vi ikke holde for natten. Nu er det blevet mørkt og det er altså ikke sjovt, at køre i Italiensk trafik. Særligt ikke om aftenen. Endelig kommer vi ned til stranden og Willy finder en noget rodet plads; men her kan vi da sove i nat. Det bliver sent før vi spiser, så alle holder sig for sig selv efter en lang dag.

Her kan vi holde.

Her er noget rodet.

Der bliver ikke ryddet op hver dag!

8. oktober.

Vi har sovet godt i nat skønt bølgerne har larmet. Vi har efterhånden ingen penge, så jeg må se at finde en bankomat. Heldigvis er den ikke så langt borte, så nu går det igen. Vi bruger ellers mest Visakort, men det er jo også dejligt at have kontanter. Vi vil nu op og tage en tur i templernes dal, der er en ruinby fra oldtiden. Efter nogen søgen efter en p. plads kommer vi igen hen til den plads Egon fandt i går, men der står ganske rigtigt, at man ikke må overnatte der. Vi betaler 5 euro for at holde der men engang imellem skal vi jo betale. Det bliver kun Inger og Egon og mig, der går op i ruinerne. Vi betaler 10 euro og ok, så kan vi jo sige, at vi har været der. Det er meget varmt, 27 grader, så vi vil prøve at finde en strand og overnatte. Egon finder noget og giver også os koordinaterne. Det er nok ikke rigtig for vi kommer nok for tidlig bort fra SS 115 . Men stranden når vi og efter lidt snak frem og tilbage, hvor jeg køber en is til Kaj og fortæller at vi gerne vil ud og svømme og sove på p-pladsen, ja, så gir han sig. Senere, da vi finder ud af, at vi kan spise og få en ½ liter øl for 10 euro, bliver vi enige om at prøve det. Vi har jo ikke brugt så mange penge endnu. Desværre ændre vejret sig. Det bliver overskyet og vinden bliver køligere. Der kommer også et par små dryp. Jeg havde ellers lagt mig til at læse nede på stranden. Nå men Egon og jeg prøver lige at tage en svømmetur. Bølgerne er så høje, at de vælter os omkuld. Nu må vi se, hvad vi får at spise i aften. Uha Kaj. Det er vidst noget med spagetti. Ja Kaj, Spagetti i en stærk sovs, og sikke en mængde. Det er nok til flere dage. Først et stykke brød med noget oliedressing på. Det smager godt og til sidst noget lidt tørt kød. Der er sat noget hvidvin i køl i nogle genbrugsflasker, men det smager ikke godt så vi beder om rødvin i stedet for. Også rødvinen er i genbrugsflasker og smager lidt efter vermouth, men det smager godt. Inger og Willy får en dejlig salat. Det er hyggeligt at sidde der, men det  giver lidt problemer, da vi skal betale. Vi har nok ikke forstået hinanden og det blev lidt dyrere end vi havde regnet med – 15 euro pr. mand – men så sover vi jo også gratis her.

9. oktober

Så blev det igen morgen og vinden har lagt sig. Jeg tager mig lige et dejligt morgen bad i havet og bølgerne har lagt sig, så det er dejligt. Vi beslutter at fortsætte mod Sciacca, hvor Egon har fundet en plads nede ved havnen. Han vil også gerne booke sejlturen til Genua, så vi kan sejle op til det nordlige Italien. Vi finder pladsen og så må vi se, hvordan turen går videre. Jeg beslutter at gå op i byen for at finde et turistkontor og jeg skal lige have hævet nogle penge til Egon. Han sørger for færgebilletter og får pengene nu. Puha. Det var mange trapper. Ca. 200 stk. Jeg må tage nogle hvilepauser engang imellem.

Igen er der mange trapper.

Vel oppe er her en stor plads og jeg finder hurtig en bankomat og turist kontoret. Damen kan tale engelsk og holder et længere foredrag om hvad man skal se og hvor man skal spise i byen. Jeg lader hende snakke og får også et bykort. Jeg får set lidt kirker. Man er jo katolsk her og kirkerne er overpyntede.

Masser af kirker –

og masser af rod.

Kaj går ikke med og efter at jeg er kommet tilbage bliver vi enige om, at køre ned til vandet. Egon finder en god plads til os og giver os koordinaterne på det næste sted, hvor de andre vil holde om 2 dage. Mazara del Vallo. Vi kører ned til Ponto Polo. Her er en stor p-plads ved lystbådehavnen og en dejlig badestrand. Her ser ud til, at der er mange turister om sommeren, men nu er alt lukket ned og her er ingen. Jeg hopper i bølgerne og vi bliver her i nat. Først senere opdager vi, at der står, at man ikke må campere – men det gør vi jo heller ikke. Hen på aftenen bliver der et forfærdeligt uvejr. Det stormer og lyner og regnen pjasker ned hele natten.

Ponto Polo

10. oktober

Vi har sovet nogenlunde i nat, på trods af regnen. Her til morgen er regnet stilnet af, men der ligger store søer af vand alle vegne. Jeg har læst om nogle udgravninger i byen Selinunte.   Det er ikke værd, at gå ned og bade igen, da det blæser en hel pelikan ( som min far altid sagde) så vi fortsætter mod byen, men finder ikke Akropolis og vest templet. Til gengæld kommer vi ned til Marinella, et rigtigt turist sted, hvor der ikke er til at parkere. Vi kører videre og prøver at finde Cava di Cusa, som jeg tror er en grotte, men det viser sig, at være rester af gamle templer.

Cave di Cusa

Nu er vi i Mazaro del Vallo og mens Kaj tager sig en lille lur, går jeg et smut op i byen. De andre var kommet da vi kom, så de er allerede derinde. Igen er der kirker og gamle huse. Et sted hvor jeg tror, man kan gå gratis ind som pensionist, får jeg at vide, at den regel gælder ikke mere. Før var museer osv gratis for pensionister, men det gælder ikke mere. Man kan se, det er en gammel by. Engang var det den førende mauriske by. Ingen steder i vest Sicilien er den nordafrikanske indflydelse stærkere en her.

Mazara del Vallo

Vinden er så stærk, at den næsten vælter mig omkuld. Regnen har heller ikke rigtig sluppet sit tag. Det bliver inde vejr i aften og Mie og Egon kommer hen til os og vi nyder et glas vin og resten af en roulade.

11. oktober

Hurra Hurra Hurra. I dag har Storm fødselsdag. 5 år. Ved en fejl kom jeg til at ønske ham tillykke i går. Heldigvis fik jeg det rettet. Og i dag har blæsten næsten lagt sig og solen skinner. Tillykke dejlige lille barnebarn

Vi enes om at køre selv og tager et smut op i bjergene. Vi er godt nok kommet til et område med vinmarker. Jeg har aldrig set dem så store. Efter en dejlig tur op i ca. 400 meters højde, med den dejligste udsigt ud over området mens vi får et stykke brød, kører vi igen ned mod vandet og ender på p-pladsen i Marsala. Jeg undrer mig over så lidt bebyggelse der er i området herned. Ikke et hus, højst nogle tomme ruinagtige huse hist og pist. Her til eftermiddag lagde Kaj sig lidt og jeg gik en tur op i byen. Igen kirker og gamle huse. Graffiti og forfald.

Graffiti og forfald i Marsala –

men der kan også være smuk.

Her har engang været romersk storheds tid, men det er mange år siden. En ældre italiensk herre blev ved at kontakte mig og jeg kunne ikke rigtig slippe fra ham. Han ville hele tiden kindkysse og holde i hånden. Jeg prøvede at fortælle at jeg var gift på 53. år og så grinte han bare og så spørgende på mig… No more amore…. Heldigvis kunne jeg nu se camperen og kunne og slippe bort.

I aften er der koncert på pladsen foran kirken. Det er en dejlig aften og da Kaj ikke har lyst til at gå med, går jeg selv. Jeg må sige, jeg fik ikke så meget ud af deres spil. Først da jeg kom der op sad der regionale politikere på tribunen. Der var fyldt med mennesker. Nogle lyttede, andre gik bare forbi. Politikerne kunne godt nok snakke højt og længe. Det hele blev optaget på storskærm, så alle kunne se. Koncerten skulle starte kl. 20, men kom først i gang kl. 20.30. De spillede godt, men utroligt højt. Det var godt at Kaj ikke tog med. Jeg tror, det var mest lokale på gaderne. Det er jo søndag og på næsten alle restauranter, og det er mange, sidder folk og spiser eller får sig et glas vin.

12. oktober

Igen en fin dag med høj sol. Godt det blæser lidt for ellers var det nok ikke til at holde ud. Zigøjnerne, der også har holdt på pladsen i nat, er forsvundet. De vaskede og vaskede i går og hentede vand. De har også hængt vasketøj op i nogle træer ved siden af p-pladsen. Jeg troede de havde glemt det, men fik at vide, at de kom igen om aftenen. Gad vide hvad de laver, og så med alle de børn, de har med. Kaj hælder også vand på. 10 dunke. Stakkels ham hvor han har slæbt. En ung mand, der også prøvede, at få penge hos os i går, kommer igen og forlanger. Han render rundt og viser folk på plads og leger vagt. En italiener, som jeg kommer i snak med, da han kan tysk, skælder ham ud og fortæller, at pladsen er gratis.

Vi kører nu hen til Lidl og jeg må sige, vi får provianteret. Over 40 euro. Siden prøver vi at finde en plads i den bog vi har købt med vingårde, men igen forgæves. Efter en del køren rundt, sætter vi kursen mod den kyststrækning man kalder La Strada del Sale (saltvejen). Her har man haft saltproduktion siden fønikernes tid og området er ideelt fordi tidevandet er pålideligt og der falder sjældent regn. Der er rigtig mange bassiner, hvor man tørrer det inddæmmede havvand. Her er saltmøller og hele bjerge af salt toppe.

Saltmølle

En dejlig stille vej, hvis det ikke havde været for alle de ujævnheder. Man skulle næsten tro, man var i Rusland, sagde Kaj. Turen videre går mod Erice, som skulle være helt speciel oppe på en bjergtop. Da det er ved at være sidst på dagen og her er mørkt allerede kl. 19, bliver vi nede ved stranden i nat. Vi holder på én eller anden p-plads og må se, om vi bliver jaget bort. Nu skal jeg til at lave mad og så skal vi bare have aftenen til at gå før sengetid. Vi har nu delt os og kører selv et stykke tid.

13. oktober

Mon vi kommer til Erice i dag. Bjerget har skyer på toppen, men vi forsøger alligevel. Sikke en tur. Sikke en udsigt. Kaj har nok med at følge hårnålesvingende; men jeg er næsten ved at falde ud af vinduet for at se det hele. Når man er oppe i omkring 800 meter, ser man langt. Hav byer, bjergtoppe. Hvor er det storslået.

På vej til Erice

Masser af hårnålesving på vejen.

Da vi kommer helt op er det skyet og lidt tågeagtig. Men det gør ingenting. Jeg tager godt med tøj på og går op i byen. Og når jeg siger op, så er det op. Puha, jeg er nød til at holde lidt pauser undervejs. Det er godt at det er lidt halvkoldt, ellers havde det nok ikke været til at holde ud. Alle gaderne er beklædt med sten og fliser, så det er godt jeg har godt fodtøj på. Pludselig ser jeg det danske flag indsat i det italienske. Jeg prøver at få en forklaring; men der er ingen der ved hvorfor. Måske er det fordi de er ved at optage en film om USA`s indtog under 2. verdenskrig. Det er mærkeligt at se de mænd udklædt som italienske soldater. Senere kommer jeg hen til bymuren og ser ud over hele området. Det kan snart tage vejret fra en. Oppe er der overskyet; men udsigten er perfekt ud over hav og land i strålende sol.

Sikke en udsigt.

Der er efterhånden ved at komme mange turister, så vi kører nedad og finder en plads med dejlig udsigt, hvor vi får et stykke brød. Imens jeg har været på sightseeing, har Kaj sat næste punkt ind på gps. San Vito lo Capo.

Flotte bjerge på vej til San Vito

Sikke en strand. Det er godt vi kommer udenfor turistsæsonen. Jeg taler med en tysker, som fortæller, at det vrimler med folk på den tid og det er nok et af de dyreste steder på Sicilien. Nu kan vi bare holde frit på p-pladsen.

Sikken en strand.

Libero. Det ord kan jeg godt lide. Hele stranden er fyldt med parasoller og lejede liggestole og det er den fineste hvide sandbund. Jeg når at bade 2 gange her i eftermiddag og Kaj er sandelig ude at soppe.

Eva til søs

Nu vil jeg have et glas vin og lige læse lidt kryds og tværs før vi går i seng. Her er jo allerede mørkt kl. 19, så vi kommer tidligt i seng ved 22 tiden. Håber vi kan sove i nat. Her er 26 graders varme

oktober

05oktalldayDFAC 3 Års Fødselsdagstræf

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X