Evas Rejsebreve – del 1 af 5

Tag med på tur til varmere himmelstrøg.

I september og oktober 2015, lige omkring den tid hvor DFAC, Danmarks Frie Autocampere kom til verden, drog kommende medlemmer nr. 0088, Eva og Kaj Klintø på en tur sydpå – langt sydpå og væk fra det kolde, våde Nord. De fulgtes med kommende medlemmer nr. 0095, Inger og Willi Rokohl, og helt nede i Syditalien fandt de sammen med endnu et kommende medlem – denne gang en af foreningens stiftere, 0001 Mie og Egon Nowak. Undervejs på turen skrev Eva dagbog, og den sendte hun med jævne mellemrum hjem til Danmark så dem der hjemme kunne følge med. Det er en fortælling om en tur med glæder og genvordigheder, store oplevelser og små pudsigheder, fantastisk natur og trist forfald. Selv om beretningen mest er skrevet så dem der hjemme kunne følge med, så har vi her i DFAC fået lov til at læse med. Det er der kommet 5 spændende rejsebreve, krydret med mange flotte fotos, ud af, og dette brev er det første. De øvrige følger med spredte mellemrum, så kig ind på DFAC.DK engang imellem for at følge med.

Bov d. 15 september..

Det lysner lidt fra øst; men vejrudsigten er ikke for god, så det er godt at vi i dag tager sydpå. Helt til Sicilien. Vi følges med Inger og Willi fra Vang og mødes med Mie og Egon helt nede i ” støvlen” i Italien og så er det meningen vi tager til Sicilien sammen. Måske sejler vi hjem noget af turen, måske kører vi. Vi får se.

Vi tager motorvejen til Neumünster, og derfra er det meningen at vi vil køre på almindelige veje. Vejret er ikke det bedste så vi tager en lang strækning i dag og holder første gang nord for Braunschweig på en rasteplads.

Vejret er ikke for godt.

d. 16 september

Nu begynder problemerne. Ved Gifhorn er der vejarbejde og omkørsel. Og i Braunschweig  er det ikke meget bedre. Hver gang fru GPS har sagt en ny vej er der…umleitung… Puha. Vi får da set lidt af byen. Vi vil videre til Erfurt og også på den vej er der problemer. Jeg vil så gerne prøve at køre ned ad “der Romantische Strasse” og da vi efterhånden har kørt så meget forkert, bliver vi enige om, at tage motorvejen til Würzburg hvor vejen begynder . Vi ved jo ikke hvor i byen den begynder og er ikke meget for at køre forkert igen så vi fortsætter til den næste by der hedder Tauberbischofsheim. Her er dejligt en 600 år gammel by og så har de en gratis autocamperplads. Hvad kan man ønske sig mere. Her er et mægtigt flot udendørs svømmebad; men da vandet kun er 18 grader varmt venter vi med at svømme til en anden gang. En tur op i byen bliver det da til. Turistbureauet er ikke særlig venlig med at hjælpe os videre. Hun vil kun sælge. Men vi får da en dejlig tur op gennem strøget – hvor der også er vejarbejde – til markedspladsen og alle de gamle huse. En flink dame er meget behjælpelig med at fortælle om alle seværdigheder.

Der Rothe Strasse, Tauberbischofsheim

d. 17 september

Der er så meget at se på i “der Romantische Strasse”, så vi kunne bruge en hel ferie på det og sikkert også en stor pengepung, for det koster jo at komme ind og se de forskellige ting. Det tænker jeg ikke på, da jeg foreslår de andre, at vi skal tage ind til Weikersheim og se det gamle renæssance slot og den flotte park i stil med Versaille. Vejret er ikke for godt så vi har ikke lyst til at give 6 euro pr. mand for at gå rundt; men vi får da set markedspladsen og alle de gamle huse. Vi kører stille videre og kommer forbi smukke landskaber og middelalderlige huse og slotte. Jeg kan snart ikke huske hvor det går galt igen, men ved Donauwörth går det i alt fald galt igen med vejarbejde og hvad ved jeg, så til slut bliver vi enige om at forlade “derRomantische Strasse” og tage til en by, der hedder Neuburg, hvor Willy siger, at der findes en gratis autocamperplads. Igen en dejlig by, der nok er værd at besøge en anden gang. Lige op ad Donau og Inger og jeg går en dejlig aftentur langs floden og finder igen valnødder. Det er Inger god til.

Udsigt hen over Donau til Schloss Neuburg.

Camper plads i Neuburg.

d. 18 september

I dag skal vi nå Füssen og gerne komme et stykke gennem Østrig og måske nå ind i Italien. Vejret er stadig skiftende med nogle ordentlige byger og solskin. Og igen går det galt. Jeg bliver helt dårlig når jeg ser skiltet med umleitung. Det går godt til Augsburg. Måske er det en fejl, at vi kører bort fra det sidste stykke af motorvejen, men i alt fald kommer vi igen ud på herrens mark og igennem mange små landsbyer. Her er meget smukt, men det er jo rart at vide hvilke veje man kører på. Endelig når vi Füssen og her er så smukt med grønne marker og høje bjerge. Vi får handlet lidt i Lidl. Det er godt at Kaj kender området og kan vise os på plads og nu skal vi så prøve lykken igennem Østrig.

På vej ind i Østrig.

Kaj er inde for at tanke og da vi spørger om hvordan med vignette, får vi at vide, at vi kun skal betale når vi kører på motorvej – så der sparer vi de 6 euro. Vi finder en dejlig vej til Reschenpass og bliver glædelig overrasket over hvor nemt det går. Ikke de voldsomme stigninger og her er så smukt at man næsten siger ih og oh. Det ser ud til at vi følger en flod, der hedder Inn. Jeg troede den lå i Tyskland. Vejen snor sig og nu er vi sandelig i Italien. Her ligger en lille sø og her kan vi se, at der holder en del autocampere. Vi kører derhen og det koster kun 50 cent. Billigt. Indtil vi finder ud af, at det er i timen og vi skal jo både lave mad og sove og have morgenmad, så der går hurtig 12 timer. 6 euro for ingenting. Det vil vi ikke betale, så vi kører igen. Nu holder vi på en p-plads lidt længere henne. Her holder også nogle tyske autocampere og da jeg spurgte om vi må holde her grinede han og sagde, at der står jo ikke forbudt. Så nu holder vi her og nu er det sengetid. Godnat.

d. 19 september

Hvor har vi haft en dejlig dag i dag. Vi var lidt i tvivl om ruten, men efter at have talt med nogle italienere og tyskeren, blev vi enige om at køre over Bolzano og Trento ned til Mantova og holde der for natten. Mantova skal være under Unescos beskyttelse. Vi er glade for den valgte rute. Det går ned og ned. Fra en højde på omkring 1600 meter ned til omkring 50 over havets overflade. Imod os kommer lange køer af biler og motorcykler. Vi har næsten banen for os selv bortset fra en italiensk lastbil. Den dytter og skubber på og heldigvis til sidst overhaler den. Her er så smukt. Høje takkede bjerge. Nogle med sne på.

Sneklædte bjerge.

Den ene lille hyggelige by efter den anden. Borge og slotte langt oppe på bjerget og også huse. Vi taler om, at det må være besværligt, at bo så højt oppe. Her er æbleplantager og vinmarker og man er godt i gang med at høste. Hvor har det dog været en smuk rute og vejret er helt forandret. Helt oppe på 27 grader og strålende sol og ingen vind. Jeg tager mere og mere tøj af. Da vi når Mantova ved vi ikke rigtig hvor vi skal holde. Vi prøver at spørge uden resultat, men så går Willi en lille tur og kommer og fortæller om en p-plads på et stille sted. Inger går så videre og vi bliver enige om, at holde på en stor asfalteret plads mellem nogle tomme bygninger. Her tager vi borde og stole ud og spiser for første gang sammen. En dejlig lun aften og selv om det bliver mørkt er det svært at komme ind.

 

d. 20 september

Hvad er det? Her er mørkt, men det buldrer og brager og regnen styrter ned. Det kan da ikke være rigtigt. Kl. er 5.30 og jeg kan ikke falde i søvn igen, så jeg står op og skriver lidt og imens forandrer vejret sig og nu er kl. snart 8 og solen skinner. Udenfor er der 19 grader og de lover op til 26 i dag, så det skal nok blive godt. Nu laver jeg morgenkaffe og vækker Kaj og så har vi talt om at køre ind til byen og se os lidt omkring. Willi har fundet en gratis plads nede ved havet i La Specia, så der kører vi ned i dag.

Det med at se lidt på byen blev ikke til noget. Vi skulle have tanket og vi kørte rundt og rundt og kunne ikke bruge kort eller også var tanken lukket. Det er jo søndag. Mange af italienerne havde også problemer, men til sidst var vi så heldige, at en herboende sort   mand hjalp os med at finde en tankstation, hvor vi kunne tanke. Så kørte vi mod La Specia gennem et fladt landskab. Po dalen, tror jeg nok. Vi kørte i alt fald over floden Po. Og så var det slut med den stille og rolige kørsel. Vi skulle nu over en bjergkæde og vi kørte rundt og rundt, så jeg til sidst blev helt rundtosset. Det var dog en smuk tur med flotte udsigter, men en elendig asfaltering. Der var ikke ligefrem store huller i asfalten, men det var tæt ved. Vi undrede os over alle de restauranter og små spisesteder, der var over det hele, men meget var lukket. Nu fik vi igen et problem. Om det er min skyld ved jeg ikke. Jeg havde siddet og prøvet at bruge lidt koordinater for at prøve at finde en vingård og nu vil vores gps ikke vise kort mere, så vi kan ikke bruge den og stakkels Willi må køre forrest.

Vel ankommen til La Specia kunne vi ikke finde autocamperpladsen. Willis koordinater sagde at den lå ude i vandet, så vi kørte efter et skilt der viste toilet tømning og vi fandt en plads med rigtig mange autocampere. Det kostede 5 euro og det er også ok. Men selve betjeningen var ikke flink. Da vi havde fundet en plads blev vi jaget væk, for der var reserveret. Senere måtte Kaj flytte sig igen for at folk kunne komme til at få vand på. Men trods en meget beskidt plads og en masse myrer sad vi dog sammen og spiste udenfor og havde en hyggelig aften.

Camper pladsen i La Specia.

d. 21 september

Nu ville vi køre mod Rom og vi kørte ude ved vandet. Der var fyldt med kaffeer og restauranter, så vi kom slet ikke ned til vandet. Lidt ærgerligt. Efter det meste af en dags kørsel, holder vi nu på en p-plads ved SS 1. Det er en gratis plads ved motorvejen, tæt ved en by, der hedder Grosseto. Vi ved ikke om vi må overnatte her, men vi prøver.

d. 22 september

Vi har sovet godt i nat. Lidt uro fra motorvejen, men ellers fred og ro. Da vores gps jo stadig ikke virker kører vi efter Willi. SS1 er faktisk en motorvej, men uden betaling. På et eller andet tidspunkt ender den og vi kommer igen ud på de gule veje. Meget af turen går langs vandet og vi prøver da også at holde en pause for at komme ud at bad, men det er ikke en badestrand. Her er fuld af sten og selv om der ligger nogen ved stranden og tager solbad er der ingen i vandet, så jeg tør ikke.

Nu er vi kommet til Rom og holder på en plads, hvor de nok mest opbevarer autocampere. Manden der passer pladsen i dag er meget flink og vi bliver rigtig glade, da vi får at vide, at her er Wi Fi . Der er også en busholdeplads lige i nærheden, men bussen går allerede mod Rom kl. 7:20. Stakkels Kaj. Nu vil jeg prøve at sende til jer

Kærlig hilsen fra det meget varme Italien. Ca. 25-26 grader

Eva og Kaj

Juni

29jun01julRock-, Jazz- og grilltræf på Sjælland 29/6 - 1/7

juli

29jun01julRock-, Jazz- og grilltræf på Sjælland 29/6 - 1/7

13jul(jul 13)0:0014(jul 14)0:00Vinfest i Osthofen 2018

august

02augalldayCykelløb og naturtræf på Jungshoved fra 2/8 - til 5/8

22augalldayMaritime Kulturdage 2018

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X