Evas Rejsebreve del 3 af 5

 

Tag med på tur til varmere himmelstrøg.

I september og oktober 2015, lige omkring den tid hvor DFAC, Danmarks Frie Autocampere kom til verden, drog kommende medlemmer nr. 0088, Eva og Kaj Klintø på en tur sydpå – langt sydpå og væk fra det kolde, våde Nord. De fulgtes med kommende medlemmer nr. 0095, Inger og Willi Rokohl, og helt nede i Syditalien fandt de sammen med endnu et kommende medlem – denne gang en af foreningens stiftere, 0001 Mie og Egon Nowak. Undervejs på turen skrev Eva dagbog, og den sendte hun med jævne mellemrum hjem til Danmark så dem der hjemme kunne følge med. Det er en fortælling om en tur med glæder og genvordigheder, store oplevelser og små pudsigheder, fantastisk natur og trist forfald. Selv om beretningen mest er skrevet så dem der hjemme kunne følge med, så har vi her i DFAC fået lov til at læse med. Det er der kommet 5 spændende rejsebreve, krydret med mange flotte fotos, ud af, og dette brev er nummer 3 i rækken. De øvrige følger med spredte mellemrum, så kig ind på DFAC.DK engang imellem for at følge med.

Del 1 finder du her.

Del 2 finder du her.

 

25. september

Hvad mon der skal ske i dag. Det er nok mest mig, der gerne vil ind og se Pompei og forbi Vesuv. Jeg har fået at vide, at i dag kommer der en tysktalende dame henne ved informationen, så måske kan hun give mig lidt oplysninger.

Jeg kan forstå, at det vil tage en hel dag at komme rundt i Pompei, men en også udgravet by Herculaneum, er mere velbevaret og mindre, så det kan man klare på et par timer. Damen fortæller mig, at jeg skal tage toget, for at komme derind og det vil tage 20 minutter. Så jeg vil prøve at finde rundt i Pompei selv, da ingen af de andre har lyst til at tage med. Jeg opgiver. Da jeg kommer over for at købe en billet til Pompei er der lukket, så jeg går lidt rundt og ser på alle de butikker og mennesker, der findes her. Og det er mange. Det vælter ind med busser hele tiden. Så ser jeg en trappe og skal da lige op for at se udsigten – men… Det er udgangen og ingen stopper mig og pludselig er jeg inde mellem alle ruinerne. Det er stort og der er ingen forklaring eller tekst nogen steder. Jeg føler mig ganske forladt. Så lige pludselig ser jeg et dansk flag vejre fra en guide og jeg skynder mig derhen og følger dem et stykke. Hun taler dansk, men ikke særligt højt. Jeg er nok lidt døv. Da jeg bliver træt af at høre på hende vil jeg hellere hen til de andre, men så er det ved at gå galt. Jeg kan ikke finde udgangen. Alt ligner hinanden. Efter at have spurgt flere om vej ser jeg endelig..USCITA…  udgang..og gudskelov, jeg er reddet .

Pompei

Souvenirs i Pompei

Henne på campingpladsen sidder de andre og hygger sig. Kaj har været dygtig. Han har tømt toilettet, tømt spildevand og hældt vand på. Og så har han sandelig også fejet ud i bilen. Dygtig dreng. Jeg får sendt Rejsebrev 2 mens vi er på nettet. Vi får lige lidt brød. Det sidste Kim, så du må godt tage noget nyt med. Egon har sms´et hvor vi skal mødes på mandag, så mændene planlægger turen. Vi skal køre under 300 km, så vi tager halvdelen i dag. Jeg kan ikke rigtig se på kortet, at vi kan undgå motorvej, men gps´en finder vej uden betaling. I Italien har man lige som i Spanien 2 slags motorveje. Turen fra Pompei mod Salerno ser ud til at være bebygget hele vejen, men fra Salerno til Potenza, som er vores bestemmelses sted i aften går det fint på betalingsfri motorvej. Det har ellers været dejligt vejr i dag og jeg har taget mange billeder af den smukke natur hertil. Høje bjerge, mange tunneller og byer spredt ud over det hele. Vi ved jo ikke rigtig hvor vi skal holde. Jeg har godt nok købt en italiensk guide, hvor vi kan holde på de forskellige vingårde, men vi kan ikke bruge de koordinater den viser. Hen mod aften siger Kaj, at vi kan prøve at køre ind ved en restaurant, hvor der er en p-plads. Her holder vi så for natten. Der står jo ikke forbudt!!!!. Slut for denne gang.

Smukke byer

Smukke landskaber

 

26 september

Vi har sovet rigtig godt. I nat har der været et par busser på p-pladsen og de har kørt og er kommet tilbage. Ellers har vi lige været et smut nede ved restauranten for at se hvad de sælger. Alt mulig til turisterne i turistbusserne. Sandwich, burgere, kaffe og slik, også en billig vin til 3.99, som jeg er nød til at købe. Men det er jo smør jeg mangler. Jeg mente jeg havde én pakke mere, men nej. Kaj er nød til at bruge majonæse til sit brød. Vi har jo lørdag i dag og alle butikker er lukket. Vi kører videre mod Matera. Her skulle der findes en plads ved slottet, hvor vi kan holde en spisepause.

Slottet i Matara

Det viser sig, at den ikke findes mere, men derfor kan vi jo godt tage et stykke brød og gå lidt rundt og kigge. Her skulle også findes huler, som mennesker har boet i for tusinder af år siden. Vi kan se dem på lang afstand og vi er så heldige, at vi kommer forbi dem på vejen, så vi er jo nød til at standse igen. Det ser ud til at hulerne bliver brugt til husdyr, for vi finder både halm og lort i hulerne.

Huler

Vi har jo fået koordinaterne til det sted, hvor vi skal mødes. Castellana grotterne. Vi kører nedad og nedad. Fra ca. 750 meters højde til omkring 100 meter. Vi kører på en motor trafikvej, så det går fint. Efterhånden bliver det hele mere fladt og vi kommer til et rigtigt landbrugsland. Her er store olivenlunde, store områder med kirsebær, vinmarker, marker der er pløjet og fulde af sten. Vi er imponerede over alle de stendiger de har i stedet for læhegn. Nogen ser meget nye ud og andre er ved at falde sammen.

Stendiger

Efterhånden kommer vi på små veje, men det går nemt og selv om koordinaterne ikke rigtig passer, finder vi nemt pladsen. Her er tømning og vand og ellers ikke noget. Vejret er ikke det bedste. Godt nok 22 grader men en kold vind. I morgen håber jeg på at vi kan gå en tur ind i byen, som ligger her ved siden af. Kaj mener, han skal hvile, og han siger at jeg skal skrive, at jeg ser godt ud fra morgenstunden, men det hjælper ikke. Vi skal ud og gå. Nu tager jeg et glas vin og Kaj får en whisky og så sover vi nok godt i nat. Inger og Willi har også lukket ned og vil tidlig i seng. Sov godt.

 

27. september.

I dag skal vi have en overligger dag og Kaj sover helt til kl. 9,30. Her er dejligt vejr. Inger og Willi er for længst ude på tur og jeg vil jo også gerne ind til byen eller ud at se på grotterne, men Kaj har jo hviledag. Da Inger og Willi kommer tilbage har de fundet et Pennymarkt og har bl. andet købt smør. Det mangler vi jo også, så jeg tager af sted alene. Castallana Grotte er en stor by og selv om jeg spørger mange gange efter markedet, forstår man mig ikke. De fleste italienere taler kun italiensk. Til sidst møder jeg en italiensk dame, som heller ikke forstår mig, men hun vil ikke slippe mig og vi traver rundt og hun spørger forskellige om hjælp. Hun går bare tværs over gaderne og viser med tegn, at bilerne skal holde tilbage. Til sidst forstår hun at jeg skal til købmanden og viser mig hen til en lille lokal. Hun slipper mig heller ikke, da jeg handler, så jeg tror hun måske er ude efter drkkepenge. Det vil hun nu ikke have og efter en masse våde kindkys tager vi afsked. Nu kommer problemet. Hun har ført mig rundt i små gader og nu ved jeg ikke hvor jeg er. Jeg gik hjemmefra ved 11 tiden og nu er klokken efterhånden blevet 13. Jeg spørger flere om camperplads og viser dem billedet af camperen, men de forstår mig ikke. Jeg går og går og til sidst prøver jeg at følge vejen til grotterne. Måske er der grotter flere steder for jeg synes at skiltene viser i alle retninger. Solen skinner jo så jeg prøver at finde retning efter den og lige pludselig er jeg ved Pennymarkt. Klokken er efterhånden blevet 14 og de har lukket kl. 13,30. Det er jo søndag. Jeg prøver at ringe til Willy, da jeg nu ved hvor jeg er, men han tager ikke telefonen. Så må jeg videre – mod grotterne, og det ser ud til at være langt borte. Nok en kilometer endnu, og jeg er så træt og har ondt i hofterne. Endelig ser jeg et skilt hvor der vises en autocamper, der tømmer. Jeg er glad. Det er der jeg skal hen. Nu er jeg kommet til grotterne og jeg ved de ligger ca. 1.5 km fra hvor vi holder. Da jeg alligevel er ved grotterne kan jeg jo lige gå hen for at se hvad det er. Der er fyldt med hoteller og forretninger og barer. Nede ved billetkontoret får jeg at vide at der er engelsk guided tur kl. 16 næste dag. Det får jeg nu ingen brug for, for alle siger at de har set grotter nok. Endelig hjemme igen er der bare afslapning og vi sover en nat til for i morgen kommer Mie og Egon. Så er der også sket en stor glæde i dag. Trine og Mads har fået en søn og jeg kneb en tåre fordi alt er gået så godt. Tillykke kære forældre.

 

28. september.

I dag har Kim fødselsdag. Tænk engang. 53 år. Det er mærkeligt at tænke på, at vi har en søn, der er så gammel. Jeg føler mig slet ikke gammel.

Egon havde skrevet, at de kom mellem 9 og 10, men det blev lavet om til omkring kl. 12 og tænk jer. Kaj stod op kl. 7,30 uden grund. Da de kom, var der også andre biler med fra Kreta turen. De ville hen til en helt særlig by, hvor der er mærkelige runde huse med spidse tage, der er opført helt uden cement eller mørtel. Vi andre tog endnu en overnatning og ville tage derhen næste dag. Jeg var med henne og handle i Egon`s bil i Pennymarkt. Nu kendte jeg jo vejen og det gik betydelig nemmere i bil.

Så mødes vi med Egon og Mie.

 

29. september

I dag skulle vi så forbi Alberobello, som byen med de sjove huse hedder. Det blev lidt af en udfordring.

Alberobello

Vi kørte rundt og rundt og kunne ikke finde en p-plads. Da vi endelig fandt én, kostede det 10 euro for at holde der. Da jeg så fandt én til 2 euro, måtte vi ikke holde der med camper. Vi kørte videre mod en anden by, hvor der også skulle findes noget og undervejs kunne vi standse og se mange huse. Dejligt. Men så kom vi igen i problemer. Willi tog fejl af vejen, eller også gjorde vi. I alt fald, var han pludselig væk. Men lidt længere henne stod Willi pludselig ved vejen og vinkede. Et dejligt sted. Vi var kørt fra ca. 442 meters højde og nu kunne vi pludselig se ud over vandet og det lave land, med bjergene i baggrunden. Hvor var det flot. Det er mærkeligt at mange af byerne ligger oppe på bjergtoppene. Måske er det fra gammel tid, hvor man skulle holde øje med fjenden.

Byer i højden.

Vi kørte mod Lido di Metaponto. Helt nede ved stranden. Her holdt allerede ca. 20 autocampere. Mest tyskere. Og her kunne vi komme ud at bade. Det var mærkeligt, at der slet ikke var nogen på stranden, men man fortalte os, at badesæsonen sluttede 15. september og inden den tid havde der været bygget flere restauranter op, som åbenbart bliver fjernet udenfor sæsonen. I sæsonen må man heller ikke holde der, så vi var heldige og vandet var dejligt, når man først var i.

Lido Metaponto

 

30. september.

Vi er nu på vej hen langs den sydlige kyst af ” Italiens Støvle”. Her er smukt og det er rigtig varmt i dag. Håber vi kommer ud at bade i dag. Lige nu holder vi et sted hvor der er store bølger, men det bliver kun til en spisepause.

Er nu landet det sted, hvor vi skal overnatte, men kommer desværre heller ikke i bølgerne. Der er en kold vind. Der er ellers dejligt her og vi flytter bilerne sammen, så vi kan sidde i læ og spise sammen udenfor. Senere lægger vinden sig og vi går en dejlig tur hen ad strandpromenaden .

Hyggeligt ophold ved stranden.

 

1. oktober

Ja, nu er det snart vinter, men her er stadig dejligt. Nu laver jeg morgenkaffe og så må jeg se om jeg kommer ud at bade. Der er ikke rigtig stemning blandt de andre. Vi har haft en flot solopgang og Willi og Inger er lige kommet hjem fra en gåtur. Egon er også ved at lave parat til morgenkaffe, så nu må jeg hellere vække Kaj. Kl. er snart 8, men vi kommer jo tidligt i seng, så det går nok. I dag kører vi mod Sicilien. Kommer der noget spændende undervejs, tager vi en overnatning mere. Vi skal jo ikke nå noget.

Nå, så kom jeg alligevel i vandet. Gik lige en tur ned for at mærke om vandet var varmt, og det var det, så af med tøjet. Kun trusser og så i. Her var heldigvis en slags bruser, så jeg kunne blive skyllet af.

Egon havde fundet en by, der hedder Stilo oppe i bjergene. Det skulle være en helt speciel by med en flot kirke, så den skulle vi lige se på. Og det var virkelig en oplevelse at se kirken og byen oppe i klipperne. Vi kørte og kørte op gennem hårnålesving og den flotte natur og det var spændene og dejligt at se.

Nu var det blevet godt middag og vi fandt en dejlig plads nede ved havet, hvor vi kunne få et stykke brød. Mens de andre sov, skulle jeg lige prøve stranden her også. Det var dejlig, men stenet bund og store bølger, som kastede mig rundt, så det blev med vådt hår jeg kom op. Heldigvis har jeg lært at vaske mig ved en håndvask,

Nu holder vi igen ved en strand, som jeg ikke kan huske navnet på. Her er nok ca. 50 autocampere parkeret. Rigtig mange tyskere som åbenbart kører mange måneder af gangen. Der har blæst en del og været overskyet, så jeg har ikke været i vandet for 3. gang i dag. Man siger ellers, at det er 23-24 grader. Måske i morgen. Nu er det nat og efter en hyggelig aften sammen udenfor i mørket, skal vi nu snart i seng. Vinden har kke været så slem i aften og den har været lun, 20 grader, så det har været dejligt at sidde ude med stearinlys tændt og små lyn, der glimter i det fjerne.

 

2. oktober

Øv Øv. Det regner i dag og tordner i det fjerne. Der bliver ingen badning her til morgen. Egon siger at dette vejr vil fortsætte i flere dage, så nu prøver vi at finde et sted, hvor der er mulighed for at vaske tøj og få ryddet lidt op. Vi ville jo ellers fortsætte til Sicilien i dag. Øen ligger kun ca. 70 km. herfra. Vi får se. I dag er det Anettes fødselsdag. Jeg synes det vrimler med mærkedage.

Der er en rimelig vej hele vejen hen til færgen og vejret blev også bedre, så vi holdt en lille spisepause tæt ved havet. Turen over med færgen gik også fint. Vi var oppe for og tage nogle billeder fra dækket i et forfærdeligt blæsevejr.

GPS – Sicilien

Nu er det aften og vi har søgt efter en camping plads i Francavilla di Sicilia hvor Mie kunne få vasket noget tøj. Vi ved ikke om vi har fundet den. Skiltene er her, men vi kan ikke tro det er denne plads. Her er intet andet end at vi kan få vand på. Vi kan se, at denne plads engang har været brugt til noget. Nå, men vi bliver her i nat selv om der for lidt siden kom en hyrde forbi med en hel flok geder. Jeg ved ikke om de holder til her. Ellers er turen hertil gået godt.

Francavilla di Sicilia

Her på Sicilien så det ud til, at der var godt vejr mod højre og regnvejr mod venstre; men da vi jo skulle hen til Egons`s campingplads tog vi mod venstre ud af Messina. Det må være en stor by, for vi kørte og kørte gennem smalle gader og var flere gange i fare for at få revet et spejl af. Vi forstår ikke deres måde, at køre bil på. De kører bare over gaden og frem for rødt. Og det har regnet, som jeg ved ikke hvad. Vejene var somme steder hele floder. Nå nu er der ikke mere strøm. Slut for i dag.

 

3. oktober

Vågner til strålende solskin. Vi har sovet godt i nat og bliver vækket af italienere, der fæller træer. Da vejret er godt i dag, beslutter vi at køre op mod Etna Nord. Vi er jo allerede oppe i bjergene. Hvor er det flot. Dog ligger der skyer omkring Etna`s top. Desværre. Lavaen har jo gjort jorden frugtbar og der gror vin og æbler og meget andet alle vegne.

På vej mod Etna

Vi kører i lang tid gennem skov og når endelig op til vores bestemmelses sted i 1800 meters højde. Her er mange souvenirs butikker. En svævebane, der ikke er i brug og køretøjer, hvor man kan betale for at komme op på toppen af Etna. Dyrt. Her ligger lava over det hele, men desværre kan vi jo ikke se Etna`s top på grund af skyerne.

Lava på Etna

Skyer over Etna

Vi tager den nemmeste vej ned og selv om den snor sig og mange steder er fuld af huller går det fint. Vi kan godt se, at der har været uvejr. Der ligger mudder, sten og væltede træer over alt. Godt nede finder vi en p-plads, men langt fra vandet. Så vi kører igen hen til én, som Egon finder. Her må vi kun holde i 120 minutter, men vi kan da lige tage et stykke brød. Vi kan se, at der er strand på den anden side af byen. Vi må være i Giarre. Vi kører og kører, men finder ingen.

Nu må vi snart beslutte os. Efter endnu en plads, hvor vi ikke kan holde, kører vi tilbage til plads nr. 1. Her holder vi dejligt for natten. Der sidder en dame i et lille skur. Jeg kan selvfølgelig ikke holde min mund. Jeg spørger hvor man kan bade, svømme. Hun er sød. Taler italiensk, med lidt engelsk. Da jeg ikke rigtig forstår, hvad hun siger, tager hun mig fast under armen og vil vise mig, hvor det er. Først havnen. Nej. Så går vi og går vi og endelig får jeg hende fortalt, at jeg skal hjem og lave mad, så vi når ikke ned til stranden. Jeg forstår ikke, hvorfor der er vagt på i skuret hele natten, men til sidst forstår jeg, at de sidder og venter på et udbrud fra Etna og der er jo mange skove rundt omkring der er dyrebare for dem og ikke gerne skulle ende i flammer fra Etna. Vi afslutter med kindkys som åbenbart er meget brugt i Italien.

 

4. oktober

Dejligt vejr og ingen skyer over Etna

Efter en afsked med damen i buret, som prøver at fortælle os noget om Etna, og endnu mere kindkys kører vi videre mod Siracusa. Jeg havde jo håbet at vi kunne besøge endnu et sted mod Etna, hvor vi kunne se et krater, eller komme ned til vandet, men nej. Vi kørte på betalingsfri motorvej. Den plads vi fandt kostede 22 euro og der var ingen internet. Jeg misforstod måske situationen – jeg syntes det var kedeligt, så jeg fik Kaj til at køre mig lidt rundt. Vi prøvede at finde en tankstation, men der var ingen betjening om søndagen og ingen visa kort. Alt var lukket. Så kørte vi hen mod den gamle bydel Ortigia. Her gik jeg lidt rundt og så på alle de smalle gader og alle de huse, der var i forfald. Det var slemt.

Ortigia, Syracuse

Senere kørte vi hen til en udgravning, hvor der var et amfiteater og et stenbrud fra gammel tid. Det var meget spændende.

Amfiteater, Syracuse

Amfiteater, Syracuse

Til slut kørte vi tilbage til autocamperpladsen. Vi havde jo skrevet os ind og var selvfølgelig nød til at betale. Efter et dejligt varmt bad kunne vi igen mødes med de andre. De havde taget en gratis bus og havde set det samme som os. Endnu en dejlig aften med et eller to glas rødvin og stearinlys.

Aftenhygge på camperpladsen, Syracuse

 

5. oktober

I dag vil vi til Noto. Vi har læst i et af de gamle DACF blade, at man har været der i 2007. Puha hvor er det varmt i dag. Op mod de 30 grader. Man beslutter først, at tage ned til vandet. Jeg har været så heldig, at tankpasseren vidste hvor der var en strand. Den lå næsten lige i den retning vi skulle. Lido Arenella. Nej hvor var det dejligt. Sandstrand og mange der lå langs stranden eller var i vandet. Jeg nåede, at komme i vandet 3 gange.

Lido Arenella

Noto var lidt svær for os ar finde rundt i. Op ad en masse trapper og ned igen. Men vi fik da trods alt en god oplevelse ud af det. Vi holdt lidt skævt og vi besluttede at køre ned til stranden. Her holder vi nu. Dejlig strand, som skal benyttes i morgen og en dejlig aften, hvor vi igen har spist sammen. Her holder også en italiener, der minsandten har været helt i Skagen og på Nordkap. Nu er kl. 22 godnat.

Noto

 

6. oktober

Igen sol og en dag, der lover 28 grader i skyggen. Det er lige i overkanten af, hvad vi kan klare. Efter en dejlig svømme tur 2 gange bliver jeg lige skyllet under Egons bruser og så af sted mod Marina di Ragusa. Mie har jo været 40 dage på Grækenslands turen og mangler at få vasket. Egon har fået en koordinat på en campingplads, der kan klare det hele. Vi kører gennem et fladt landskab. Af og til på en motorvej, der ser ud til at skal blive en betalingsvej. Efter lidt bøvl finder Egon pladsen og her er dejlig og jeg kan endelig komme på nettet igen. Nu sender jeg og så går det en tur ned til vandet. Nej først skal jeg lige have vaskemaskinen tømt og har sengetøjet hængt op. Dejligt vi har dynerne til luftning, så det bliver dejligt at komme i seng i aften. Hej så længe. Nu får vi se, hvornår jeg kan sende igen.

august

02augalldayCykelløb og naturtræf på Jungshoved fra 2/8 - til 5/8

22augalldayMaritime Kulturdage 2018

september

12sepalldayMaritimt Ø-Træf på Mors

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X