Jura og ReglerTilskud til partikelfilter – afmelding af bilen

Tilskud til partikelfilter – afmelding af bilen

Vil du både have eftermonteret partikelfilter og afmelde autocamperen for vinteren, så vær opmærksom på rækkefølgen.

Regeringens lovforslag i januar 2022 lød på, at det alene var ejere af dieselbiler, hjemmehørende i miljøzoner, der kunne få tilskud til eftermontering af partikelfilter.

DFAC´s høringssvar opfordrede vi til, at alle dieselbiler i Danmark skulle kunne få tilskud til eftermontering af partikelfilteret, og det lyttede regeringen til. Tilskuddet udgør 2.000 kr., og det udbetales til maksimalt 10.000 biler.

DFAC´s medlemmer fik besked direkte i et nyhedsbrev, da muligheden for tilskud åbnede d. 18. oktober. Her står også betingelserne for tilskud.

Partikelafgiften for resten af perioden returneres hurtigt efter at bilen er synet.

Afmelding af bilen for vinteren

Betingelserne indeholder bl.a., at bilen skal være registreret i Køretøjsregisteret når partikelfilteret monteres.

Først når bilen er synet, ansøgningen om tilskud er sendt korrekt ind og du har fået en kvittering fra Miljøstyrelsen, kan du afmelde bilen uden risiko for at miste tilskuddet. Dette har vi netop fået bekræftet fra Miljøstyrelsen.

Du kan stadig søge tilskud

Miljøstyrelsen oplyser til DFAC, at pengene i puljen endnu ikke er brugt.

Du kan stadig søge tilskuddet her.

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC