IndholdNyhederAutocampere og miljøzoner

Autocampere og miljøzoner

DFAC er endnu engang gået ind i en sag af principiel karakter – denne gang en sag, hvor retssikkerheden for en bredere kreds af diesel-personbilejere, reelt er truet.

Omdrejningspunktet er lovforslag L 114, ”Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse”, som blandt andet behandler muligheden for, at kommunerne selv kan beslutte om dieseldrevne personbiler skal være omfattet af eksisterende miljøzoner.

I ”forslag til teknisk miljøzonebekendtgørelse”, som er en udløber af lovforslaget, er muligheden for dispensation for beboere i miljøzonen i praksis ikke-eksisterende, og da der ikke fås godkendte partikelfiltre til alle dieselbiler, kan man reelt være tvunget til at sælge sin dieselbil fra før 2011 for at købe én med partikelfilter.

DFAC har ca. 40 medlemmer, der bor indenfor de miljøzoner i storbyerne, der fremover også kommer til at gælde for dieselpersonbiler.

Derfor har DFAC fredag indsendt principielle kommentarer til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor det nu er omdelt og dermed indgår i 1. behandlingen af lovforslaget L 114, ”Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse”, tirsdag d. 8. februar.

DFAC er på ingen måde imod miljøzoner eller partikelfiltre, men foreningen ønsker rimelige vilkår for de mennesker, der allerede har en dieselbil, som man ikke kan få et godkendt partikelfilter til.

DFAC foreslår derfor indført et “mekanikertilskud”, som skal motivere ejere af diesel-personvogne til at få eftermonteret et partikelfilter. Derudover stiller DFAC også forslag om et tilskud til de eftermonteringer, der koster ud over de 6.000 kr. som lovforslaget nævner, at det koster at få monteret et åbent partikelfilter.

Sidst og ikke mindst foreslår DFAC, at tilskudsordningen også skal gælde for borgere udenfor miljøzonerne, samt at de kommuner, der laver miljøzoner for personbiler, også etablerer P-områder udenfor miljøzonen, hvorfra førere og passagerer kan bruge offentlige transportmidler ind i byerne .

I udkastet til teknisk miljøzonebekendtgørelse mangler ligeledes mulighed for hurtigt at kunne køre på hospitalet ol. – uanset biltype, hvilket vi har påpeget.

Det direkte autocamperpræg er ikke markant – men netop løsningen, med at have P-pladser udenfor centrum af de store byer med gode transportmuligheder til centrum, er noget, vi har haft som ønske længe.

Regeringsudspillet ”Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling” kan findes her.

Høringen om udkastet til teknisk miljøzonebekendtgørelse ligger her

Høringen om udkastet til miljøzoner i større sammenhængende byområder ligger her

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC