IndholdArrangementerFødselsdagstræf 2022

Fødselsdagstræf 2022

Husk det årlige fødselsdagstræf, som i år finder sted fra fredag d. 7. oktober til søndag d. 9. oktober.

Stedet er Billund Idrætscenter, Kærvej 501, 7190 Billund.
GPS: 55°43’31.3″N 9°06’22.8″E eller 55.725372, 9.106337


Vi byder på:

Godt lokale med mulighed for samvær og fællesspisning i løbet af weekenden.
Fælles morgenbord lørdag og søndag i hallen (med egen kaffe/te) eller mulighed for at hente
rundstykker for dem, der foretrækker at spise morgenmaden i camperen.

Gourmetmiddag i hallen og hygge lørdag aften.

Praktiske oplysninger:

Kom med fyldt vandtank, og der er ikke mulighed for tømning på pladsen.

Rolige kæledyr er velkomne i hallen når vi hygger, men har ikke adgang, mens vi spiser.

Det er kun muligt at få strøm til medicinsk brug (noteres på tilmeldingen)

Prisen er kr. 225,00 pr. person, hvilket dækker deltagelse i træffet, 2 x morgenmad og 1 x lækker
middag lørdag aften.

Ved tilmelding kan I bestille koteletter i fad m/tilbehør til fredag aften til kr. 55 pr./ pers.
Medbring selv drikkevarer og service til alle måltider.

Program:

Fredag d. 7. oktober

15.00 — Tidligste indkørsel af hensyn til skolebørn i Billund skole. Efterfølgende kaffe i hallen. Håber nogle tager kager med.
18.00 — Velkomst i hallen.
18.30 — Fællesspisning af medbragt mad eller koteletter i fad, bestilt ved tilmeldingen
Dessert: Traditionen tro, serveres den fynske specialitet: Æblekage med Portvin.
20.00 — Indlæg: Connie og Stig medlem 392 fortæller om deres fantastiske sejltur over Atlanten til Caribien.
Derefter fælles hygge og samvær i hallen.


Lørdag d. 8. oktober:

08.00 – 09.30 Fælles morgenmad / afhentning af rundstykker i hallen.
Medbring selv kaffe og te samt mælk og sukker hertil.

10.00-12.00 Indlæg:
Mød Lunderskov familien Schwencke, som har rejst rundt i Sydafrika og Sydamerika!
De kommer og fortæller om deres oplevelser og har “Hyggekassen” med. En spændende autocamper der kommer frem overalt. Familien består af 2 voksne og 3 børn!

12.00 Frokost – egen medbragt mad og drikke i hallen eller i ACerne

Eftermiddagen er fri. Kan evt. bruges til egne besøg eller udflugt i AC. Har du forslag?

18.30 Gourmet middag i hallen og aftenhygge. Synger vi en sang?
Buffet: 3 slags kød – 2 slags salater – 2 slags kartofler – dressing, samt hjemmebagt brød.
Velbekomme !!


Søndag d. 09. oktober:

8.00-9.30 Fælles morgenmad / afhentning af rundstykker i hallen.
Medbring selv kaffe og te samt mælk og sukker hertil.

10.30 Afslutning og oprydning, tak for denne gang og på gensyn.

Der kan godt komme små justeringer af programmet, og tiderne er omtrentlige, men det er nok
ikke helt skævt.

Træffets rammer er planlagt på forhånd af bestyrelsen, men vi afholder det i fællesskab og hjælpes
ad med opgaverne undervejs.

På tilmeldingsskemaet kan I på forhånd melde jer til de opgaver, I helst vil være med til.
Vær sikker på en plads ved træffet! Der kan være mange, men grænsen har vi endnu ikke
beregnet.

Tilmelding er mulig allerede nu efter princippet først til mølle:
Udfyld tilmeldingen og betaling her.

Bemærk, at seneste frist for tilmelding og betaling er den 29. september!

Herefter er tilmeldingen bindende. I tilfælde af framelding på grund af sygdom, vil vi dog så vidt
muligt tilbagebetale beløbet.

Med venlig camperhilsen og på gensyn
Bestyrelsen og Træf udvalget.

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC