IndholdNyhederRettigheder er ikke en selvfølge

Rettigheder er ikke en selvfølge

Hen over sommeren har aviserne stået i kø for at fortælle historien om, at antallet af autocampere stiger – de parkerer overalt – både lovligt og ulovligt – og efterlader affald og fækalier på gader, rastepladser og i et utal af grøfter.

Fælles for en stor del af artiklerne er, at de tager udgangspunkt i hinanden og dermed ender i det skisma, at hvis bare man fortæller en historie mange gange nok, vil den på et tidspunkt opfattes som sandhed.

Samtidig kan det desværre igen og igen konstateres, at man ikke nødvendigvis behøver sætte sig særligt godt ind i reglerne for at skrive en artikel til et større dansk mediehus.

Man skal dog ikke underkende, at de mange artikler kan være medvirkende til at rejse en folkestemning mod autocampere, som byrådspolitikerne i kommunerne kan have svært ved at sidde overhørig.

“Allerede i dag er der eksempler på, at kommunernes kreative skiltning sætter autocamperbilisternes retssikkerhed over styr

Specielt beboerne i mange danske kystbyer kræver handling – og derfor kan man også være helt sikker på, at der i mange kommuner sidder folk med hovedet i blød, for at finde kreative løsninger på, hvordan man kan forbyde autocampere at parkere på kommunens P-pladser – og allerhelst – tvinge dem ind på en plads hvor enten den lokale campingplads, eller havn, kan opkræve betaling.

Dit medlemsskab – vores mandat

Har man fulgt debatten hen over sommeren – må det stå lysende klart- at det aldrig har været vigtigere, at autocamperejerne bakker op om de kræfter, som arbejder for at sikre autocamperejernes rettigheder – hvilket præcist er det som Danmarks Frie Autocampere, i daglig tale kaldet DFAC, gør.

På trods af størrelsen er DFAC den autocamperforening i Danmark, som selvstændigt udfører det største juridiske arbejde og foreningen har haft stor indflydelse på nogle af de skrivelser, som i dag definerer autocampernes rettigheder, f.eks. Fællesnotat fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet som beskriver reglerne for færdsel, parkering og campering med en autocamper.

Derudover arbejder DFAC med flere sager, hvoraf flere er så principielle, at de fremover kan få stor indflydelse på, hvor man som autocamperejer kan parkere sin autocamper – både når den er i brug, men også når den bare er parkeret som en almindelig bil.

Hvis du vil se lidt mere om hvilke sager DFAC arbejder med, så læs mere her.

Rettigheder er ikke en selvfølge

Hvis kommuner og nyhedsmedier uanfægtet får lov til at fortsætte den nuværende smædekampagne, må det forudses, at de danske autocampere indenfor få år vil være væsentligt mere reguleret og måske endda henvist til betalingspladser, som man i dag kender det fra campingvognene.

“Hvor den almindelige skiltning generelt overholder regler og retningslinjer, ser det lidt anderledes ud når det kommer til skiltning for autocampere.

Allerede i dag er der eksempler på, at kommunernes kreative skiltning sætter autocamperbilisternes retssikkerhed over styr og hvis ikke denne praksis møder modstand vil udbredelsen løbe som en steppebrand hen over især de danske kystbyer.

Hvor den almindelige skiltning generelt overholder regler, retningslinjer og bekendtgørelser, ser det lidt anderledes ud når det kommer til skiltning for autocampere.

Her benyttes i stor stil hjemmelavede, ikke godkendt skiltning, og i enkelte kommuner ses parkeringszoner på op mod 200 km2, kun skiltet med ganske få skilte, hvor man kører ind og ud af zonen.

En vigtig sag om Rømø

Når man i autocamperkredse debatterer skiltning imod autocampere, er det rigtigt tit, at man støder på den holdning, at man bare skal acceptere, at man er uønsket og derfor køre videre.

Men selv den opfattelse kan være udfordret, for allerede nu ses der fra kommunernes side kreativ skiltning, som besværliggører det ”at køre videre” – det kan ende med, at der ingen steder er at køre hen.

I Tønder kommune har man i dag skiltet hele Rømø som en stor parkeringszone, hvor det er forbudt at parkere en autocamper mellem 00 og 06 – et tilsvarende forbud findes for et større område i Varde kommune.

Begge steder er forbuddet skiltet som én stor P-zone, men hvor man normalt også skilter inde i zonen – så ingen kan være i tvivl om, at man befinder sig i en p-zone – er der i Varde og Tønder kun skiltet, når man kører ind og ud af zonen. Dermed kan man risikere at få en afgift på baggrund af en skiltning man passerede flere dage tidligere.

DFAC – Autocamperejernes fagforening.

Som tidligere skrevet er DFAC en af de mest aktive foreninger, når det kommer til det at sikre autocamperejernes rettigheder.

Foreningen arbejder selvstændigt med de juridiske spørgsmål og har gentagne gange sikret sig indflydelse i afgørelser og udtalelser fra råd og styrelser.

Dette gøres ved at være i tæt dialog med relevante parter, for at sikre, at de udfordringer man løbende oplever ikke resulterer i kortsigtede løsninger, som f.eks. ulovlig, ikke godkendt skiltning.

Nogle af foreningens medlemmer mener, at DFAC er autocampernes fagforening – men vurdér selv – her kan du læse mere om hvad foreningen p.t. arbejder med.

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC