Silkeborg – skuffelse vendt til forsigtig optimisme efter nye tiltag.


Opdatering 25.11.2019: Efter nedenstående er skrevet har Silkeborg lyttet.

Der har i den seneste tid vært meget debat i Silkeborg om forholdene for autocampere. Debatten har dels været i form af læserbreve fra DFAC og andre i Midtyllands avis og dels i form af diverse opslag på Facebook.

Den generelle reaktion på kommunens første initiativer med p-pladser med natligt parkeringsforbud, var ret negativ og kritisk.

Har de så lyttet til kritikken?

Ja – det synes jeg de har så der er helt sikkert tale om forbedringer – uden at det dog af den grund bliver super godt.

Tidligere ville man slet ikke lave p-pladser til AC, så ville man kun have pladser med natligt forbud; men nu er der altså også p-pladser til overnatning. Det er da et skridt i den rigtige retning.
Flere af pladserne med natligt forbud er super centralt placerede indenfor 3-400m fra torvet, andre lidt mere i periferien, men stadig i gåafstand for de fleste – ellers er der bybus.
Desværre er pladserne hvor vi kan overnatte ikke helt så godt placeret som dem med natligt forbud og desværre skal vi stadig ud af byen eller på campingplads (i sæsonen) for at tømme og fylde.

Som en anden effekt af debatten, arbejder en af de helt bynære campingpladser nu med planer om at etablere en AC-plads. Ham har jeg fået en god kontakt med og forventer en konstruktiv dialog først i det nye år.

Jeg mener, at vi nu skal være positive og begynde at bruge pladserne og meget gerne melde tilbage med vores meninger om dem. Så kan det være, at vi over tid kan få gennemført forbedringer der hvor der er behov for det.

Først i det nye år vil pladserne blive oprettet i CamperContact og sikkert Park4Night – jeg har tilbudt at hjælpe med det. Når det er gjort, opretter jeg dem i FritForum.

Mvh.
Niels-Jørgen Jensen


9. oktober 2019:

Så kom den længe ventede nyhed fra Silkeborg kommune. Man har nu indrettet parkering til autocampere 6 forskellige steder i byen, men desværre har beslutningstagerne valgt at overhøre alle anbefalinger fra både DFAC og egne embedsfolk og indføre et “overnatning forbudt” på alle pladserne, med henvisning til at overnatning skal ske på områdets campingpladser. Der er ingen af de nye pladser hvor overnattende autocampere på nogen måde kan være til ulempe for trafikken eller naboer. På de samme p-pladser kan alle andre personbiler parkere uden restriktioner – altså en helt urimelig negativ særbehandling af den personbilstype der kaldes autocamper.

Det er med andre ord helt tydeligt, at beslutningstagerne i Silkeborg kommune, ser det som sin opgave, at skaffe kunder til campingpladserne, på bekostning af turismen og byens øvrige erhvervsliv. Med dette natlige parkeringsforbud siger man i virkeligheden: Turister, I er velkommen til at bruge jeres penge om dagen, men forsvind ud af vores by senest til midnat – og forresten, efter uge 42 hvor campingpladserne lukker, kan I lige så godt blive hjemme.

Mon ikke effekten af dette bliver, at de fleste fortsat vil køre udenom Silkeborg – til stor skade for alle parter inklusive campingpladserne.

Læs Silkeborgs meddelese her.

Læs tidligere artikler om Silkeborg på DFAC.DK her og her.


Hent DFAC´s foldere her

DFAC Camperservice: Find en tømmestation

februar

21feballdayFerie for Alle 2020

april

24apr(apr 24)15:3026(apr 26)10:00Forårstræf 2020

Arkivstof

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X