Lovgivning i DanmarkMere plads til Autocampere

Mere plads til Autocampere

Nu bliver der bedre plads til autocampere!

Danmarks Frie AutoCampere har i et høringssvar til ”Grundlag for udformning af Trafikarealer” gjort Vejdirektoratet opmærksom på, at der størrelsesmæssigt manglede en kategori for store personbiler/større varevogne. Dette har ikke betydning for arealbehovet og udformningen af veje, som håndbogen bl.a. giver retningslinjer for, men derimod for de arealer, som autocampere kan parkere på i byområder. Dette emne behandles i en anden af Vejdirektoratets håndbøger, som vi også har afgivet høringssvar til.

Vejdirektoratet har valgt at lytte til vores høringssvar, og Vejregelgruppen for Byens Trafikarealer spurgte DFAC til råds om de mål, som hovedparten af autocampere kan rummes indenfor. Hermed kunne Vejregelgruppen indføre den nye kategori ”AUT” i Grundlag for udformning af Trafikarealer, som man kan se nedenfor:

Vi er blevet omtalt på offentlige medier som ”Parkeringsforeningen af 2015”, og denne titel er vi lidt stolte af igen at gøre os berettiget til.

Det nytter ikke, at vi kan parkere på en dejlig plads med udsigt eller mange faciliteter, hvis vi ikke kan komme ind at handle, og netop den daglige brug af autocamperen som personbil og vores mulighed for at parkere på lige fod med andre personbiler er markante punkter i arbejdsprogrammet for Danmarks Frie AutoCampere.

Se hele håndbogen her.

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC