IndholdNyhederBæredygtig autocamperturisme

Bæredygtig autocamperturisme

CO2 udledning per overnatning ved forskellige ferieformer (Europa)

Siden foråret har DFAC arbejdet med begrebet ”Bæredygtig Autocamperturisme”, som må ses i flere perspektiver:

  • Om turismen er “grøn” energimæssigt og udledningsmæssigt – set over autocamperens levetid.
  • Om den er socialt bæredygtig (overturisme og sæsonudjævning)
  • Om den kaster nok af sig, til at fastboende kan leve af den hele året.

DFAC´s juraansvarlige, 0006-Jytte Jakobsen, holdt i juni en præsentation i Kommunernes Landsforening om ”Bæredygtig Autocamperturisme”, hvilket gav en god respons og gode ideer til, hvordan vi videre kan udvikle dette koncept sammen med kommunerne.

Trods de relativt få km, som en autocamper kører pr. liter, ER denne turismeform faktisk temmelig ”grøn”. Det skyldes, at autocampere kører under halvt så mange km/år som andre dieselbiler – og at de ”lever” mere end dobbelt så længe.

Men det er kørslen, der trækker ned i regnskabet – og kan vi spare overflødig kørsel ved at kunne tømme toiletkassetten et eller flere steder i alle kommuner, i stedet for at køre 50 km til/fra nærmeste motorvejsrasteplads – vil autocamperturismen i Danmark blive mere bæredygtig.

Kommer der desuden mange flere muligheder for at opleve både naturen og byerne dag og nat med en lovlig parkering, vil Danmark i højre grad kunne holde på autocamperturisterne, som ellers ofte kører transit mellem Norge/Sverige og de sydlige lande og lægger udledningen i Danmark men omsætningen i udlandet. Erfaringsmæssigt omsætter autocamperturister på tur ca. 1½ gang så mange penge lokalt, som fastliggere på campingpladser – og AC-folk på tur handler ikke via internettet.

Mere end halvdelen af alle autocamperejere kører hele året, og kan dermed som en reel helårsturisme støtte op om butikker, seværdigheder og restauranter. Hvis små dagsture giver mange oplevelser, vil AC- turismen med en minimal investering fra kommunernes side give et minimum af udledning ifht. andre turismeformer – når der tænkes klogt, samarbejdes og trækkes på eksisterende viden. Det hjælper vi ofte og gerne kommunerne med.

Pladser, som særligt udvælges til autocamperes parkering, bør udvælges nøje i forhold til både de fastboende, naturen, mulige oplevelser samt butikker og restauranter i området.

I sommer gav DFAC f.eks. Kerteminde kommune en kraftig hånd, fordi autocamperpladsen i havnen i højsæsonen var udnyttet meget mere end 100 %, og vi glæder os nu til at se en række nye parkeringsområder rundt om i Kerteminde kommune udpeget som særligt egnede til autocampere.

2020: https://www.ifeu.de/projekt/24165/

2013: https://www.oeko.de/uploads/oeko/oekodoc/1572/2013-428-de.pdf

2007: https://www.oeko.de/oekodoc/617/2007-157-de.pdf

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC