Danmarks Frie AutoCampere

Autocamper over Storebælt

Overskriften er ligeså kryptisk, som de svar vi har fået af forskellige medarbejdere ved storebaelt.dk og brobizz.com, både ved telefonisk, skriftlig og personlig henvendelse. Vi vil derfor prøve at forklare tingene, så de er lettere at forstå.

I denne artikel opererer vi med:


En aftale – som betyder at man har en betalingsaftale med brobizz.com og/eller PaybyPlate (betaling via nummerplade).

Uden aftale som betyder at man ikke har en betalingsaftale, men benytter kontanter eller kort.

På dette link kan man lave En aftale:

https://brobizz.com/om/betaling-med-bizz-og-nummerplade/

Her ses de aktuelle priser for autocampere. Det er især kategorien i den røde ramme, der har været årsag til forvirring, og derfor koncentrer vi os om den.

Se priser online her: https://storebaelt.dk/priser/priserprivat/

Listeprisen er den pris man skal betale Uden aftale, og rabatprisen er den pris man skal betale med En aftale.

Når betalingsanlægget passeres, vil det altid være listeprisen, der vises på displayet, men rabatten udløses automatisk til kunder med En aftale.

Historik:
Indtil 14. marts 2020, anbefalede storebaelt.dk at man benyttede de manuelle baner, og at man på forlangende kunne fremvise registreringsattest, for at bevise at autocamperen er under 3500 kg.

Det var let og enkelt, og sikrede altid korrekt pris både Uden aftale og med En aftale.

D. 14. marts lukkede de manuelle baner midlertidig pga af Covid 19, og senere er lukningen blevet permanent. Umiddelbart herefter tog flere forskellige kontakt til brobizz.com og storebaelt.dk, for at få opklaret, hvordan man opnåede den korrekte pris. Svarene var lidt forskellige, men den sikre metode er, at køre i den gule kontantbane, og afvente at der dukker en medarbejder op, og finder den rigtige pris.

Senere kunne vi så læse på dette link https://storebaelt.dk/autocamper/ , at der nu var åbnet mulighed for at tilknytte sin autocamper til En aftale.

Dette betyder at man med En aftale og en registrering, nu kan benytte såvel Brobizz baner som PaybyPlate. Hvis man har begge dele, og Brobizz sidder i forruden, vil det være den der  gælder, da systemet opdager Brobizz før nummerpladen. Det er uden betydning, for prisen er den samme.

Udenlandske autocampere kan bruge dette link og opnå samme fordele som danskere.

Brug dette link: https://storebaelt.dk/autocamper-sign-up/

På storebaelt.dk kan man også læse: Vær opmærksom på, at pr. 1. oktober 2020 skal alle autocampere (maks. 3.500 kg) være registreret hos Storebælt – og have en Storebælt Privat-aftale og benytte bizz eller PaybyPlate – for at opnå rabatprisen og komme hurtigt igennem betalingsanlægget. Det vil naturligvis også være muligt at registrere sin autocamper efter den 1. oktober.

Hvordan skal dette forstås? storebaelt.dk forklarer i en mail:
Man kan sagtens tilmelde sig aftalen efter 1. oktober. Forskellen i dato er at man efter d. 1. oktober skal være tilmeldt autocamper aftalen og have BroBizz eller PayByPlate for at opnå en rabat. Hvis ikke man er tilmeldt, kan man ikke længere få rabat, som vi før har givet vores kunder uden en aftale.

Det betyder i praksis at rabatprisen (375,- dkr) Uden aftale udgår pr. 1. oktober 2020.

Vi anbefaler frem til 1. oktober 2020:
Hvis ikke du allerede er, så opret dig som kunde hos brobizz.com

https://brobizz.com/om/betaling-med-bizz-og-nummerplade/

Registrer din autocamper hos storebaelt. dk
https://storebaelt.dk/autocamper/

Efter 1. oktober 2020:
Hvis du er ny autocamperbruger, gør som ovenfor nævnt.
Hvis du får en anden vogn, bør du tilknytte den til din nuværende aftale:
https://storebaelt.dk/autocamper/
Hvis din vogn får en anden nummerplade kan du rette det på dette link:

https://brobizz.com/om/betaling-med-bizz-og-nummerplade/

Scroll ned til “Min konto”. Hvis du bruger brobizz, behøver du ikke gøre noget, da den allerede kender din autocamper.

Hvis du er blevet faktureret med en forkert pris, kan du altid få den rettet på dette link:

https://storebaelt.dk/kundeservice/faqs/svar/jeg-mener-at-jeg-er-blevet-opkraevet-en-forkert-pris/

Jeg håber at denne artikel kan kaste lidt mere lys over Storebælt, og ønsker alle en god sommer.

Der tages forbehold mod ændringer, som storebaelt.dk og/eller brobizz.com måtte foretage. Vi følger naturligvis udviklingen så godt som vi kan.
Følg selv med på:
https://storebaelt.dk/

https://brobizz.com/

d. 17. juni 2020, Med venlig hilsen John Ahrenkiel, medlem af web redaktionen hos DFAC.

Hent DFAC´s foldere her

DFAC Camperservice: Find en tømmestation

Find os på Facebook

14/09/2020
Autocampere sviner IKKE | Danmarks Frie AutoCampere

Autocampere rydder op

Den 19. september har du mulighed for at deltage i en affaldsindsamlingsdag, hvor vi som brugere af Danmarks parkeringspladser ... See more

Kom og vær med til affaldsindsamling lørdag d. 19/9 kl. 10.00 i Kolding og Frederikssund. I DFAC har vi hvert år i agurketiden noteret de ... See more

10/09/2020
Ny AC plads: Hirtshals | Danmarks Frie AutoCampere

Hirtshals – Ny Autocamper plads

Den nye autocamperplads i Hirtshals er indviet.
Den ligger i gåafstand til bymidten med shopping, indkøb, ... See more

Hirtshals – Ny AC Plads Autocamperpladsen i Hirtshals, som lå mellem Jyllandsgade og Doggerbanke på den såkaldte Stolzes plads blev for nylig ... See more

05/09/2020

Når turen går til udlandet, er her en lille smart app, der viser de vigtigste trafikregler i de respektive lande.

04/09/2020
Ny AC-plads: Hjemsted | Danmarks Frie AutoCampere

Ny autocamperplads på vej

Hjemsted Oldtidspark er ved at blive omdannet til en superlækker autocamperplads med plads til 254 enheder, forventes at ... See more

Hjemsted – drømme bliver til virkelighed 9 mænds drømme om at gøre Hjemsted Oldtidspark til en superlækker autocamper campingplads er nu ... See more

« 1 of 6 »

oktober

09okt(okt 9)10:0011(okt 11)12:00AFLYST - 5 års fødselsdag

Arkivstof

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X