Nyt om AC pladserNyt fra Holstebro

Nyt fra Holstebro

Nye positive nyheder fra Holstebro:

Holstebro laver 4 nye autocamperpladser ved Storåen.

Teknisk udvalg besluttede i går, at der skal laves 4 P-pladser til autocampere ved Kvickly. Pladserne kommer til at ligge med udsigt til Storåen og meget tæt på en fodgængerbro, der leder lige ind i centrum af byen.
De 4 pladser er resultatet af en langvarig indsats i Holstbro Kommune, hvor Danmarks Frie AutoCampere og DACF-medlem Jimmy Käehne fra Holstebro har arbejdet sammen for at få etableret P-pladser til autocampere centralt i byen. I Holstebro er der helt centralt på Enghaven allerede 2 tidsbegrænsede, store P-pladser beregnet til autocampere, men disse er trods skiltning normalt optaget af ”små” personvogne, så der ikke er plads til de store personvogne, som autocampere jo er.
Desuden er der 4 autocamper P-pladser ved kirkegården på Viborgvej, der ligger et stykke fra centrum.
Se artikel fra Holstebro-Struer Dagblad
Se referat fra mødet i Teknisk udvalg, punktet blev behandlet som nr. 5.
Vi er rigtig glade for nyheden og fortsætter naturligvis samarbejdet med Holstebro kommune.
Koordinaterne bliver ca.: 56°21’22.3″N 8°37’16.9″E (56.356196, 8.621370) Se det på Google Maps.

Vi følger op på FritForum.

Faciliteter ved Holstebromotorvejen på samkørselspladsen v. Mejrup

Lige før årsskiftet 2016-17 tog DFAC kontakt med projektlederen fra Vejdirektoratet for at høre, om der var planlagt faciliteter for busser og autocampere, når nu Holstebromotorvejen skulle bygges. Det var der ikke. Men ved gode argumenter blev Vejdirektoratet efterhånden så sikker på, at det var en god ide alligevel at lave faciliteter på pladsen, der i forvejen skulle have en toiletbygning, at man ændrede projektet af den kommende samkørselsplads ved Mejrup, så denne nu kommer til at indeholde den type faciliteter for busser og autocampere, som vi i øvrigt kender fra det danske motorvejssystem.
Samkørselspladsen er stadig fyldt med jord og bliver lavet som noget af det sidste inden indvielsen d. 29. september 2018. Denne fejres med ”Vejfest i Vest” med løb, kultur og musik.
Faciliteter for autocampere er et vigtigt indsatspunkt for Danmarks Frie Autocampere, for er faciliteterne tilgængelige overalt i landet, har autocampere mulighed for at aflevere ”rette affald på rette sted”.

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC