IndholdMedlems NytNyhedsbrev maj 2022

Nyhedsbrev maj 2022


I dette nyhedsbrev

  • Generalforsamlingen er i gang
  • Medlemsmøde 19. maj
  • 3 træf: I Ribe, Knivkær og Glud
  • Pladser på Fyn

Generalforsamling: Du må gerne være sofavælger

Du må gerne være sofavælger, nu hvor DFAC holder generalforsamling via FritForum – men husk din telefon, tablet eller pc´en og afgiv din mening om regnskabet og om bestyrelsens forslag til større økonomisk råderum.

Ikke mindst: Støt op om DFAC´s nye bestyrelse ved at afgive dine stemmer. Det er rart at have medlemmernes stemmer i ryggen som mandat, når man sidder i bestyrelsen, som suppleant eller som revisor. Desværre har vores kasserer og økonomiansvarlige Anne Marie netop trukket sit kandidatur af personlige grunde. Den suppleant, der får flest stemmer, vil derfor træde ind i den nye bestyrelse.

Gå direkte til afstemningen her

Generalforsamlingen varer helt til søndag aften d. 22. maj. Har du glemt dit brugernavn eller adgangskoden til FritForum, så skriv til support@dfac.dk eller ring (indenfor normal vågentid) til 0111-Werner på tlf.: 20 92 22 31.

Medlemsmøde 19. maj – under generalforsamlingen

Torsdag aften (d. 19. maj kl. 19.30) kan du komme med til et virtuelt medlemsmøde, hvor medlemmer af den siddende bestyrelse vil svare på spørgsmål og hvor den sidste debat om generalforsamlingens emner kan finde sted. Du deltager i mødet via Teams via linket som du finder på FritForum. Der er ikke tilmelding til mødet.

3 træf – I Ribe, Knivkær og Glud


Træf i Ribe og omegn, 31.maj til 2. juni
Vi mødes på autocamperpladsen, Højrupvej 25, Gram. Dagen efter kører vi til Ribe og starter i Domkirken, hvor vi får noget at vide om kirken. Bagefter er der en lille gåtur rundt i det gamle Ribe med en lokal guide. Eftermiddagen er til fri disposition. Sidst på eftermiddagen kører vi til et endnu hemmeligt sted for hygge og overnatning. 

Læs mere om træffet og tilmeld dig her på FritForum.


Sct. Hans træf i Knivkær v. Korsør, 23.-25. juni
I lighed med tidligere år, er der igen i år Sct. Hans træf på Knivkær. Da d. 23. er en torsdag, er træffet i år over fire dage, da vi må blive på pladsen til søndag. Læs mere her, hvor progammet også ligger.

Ved tilmelding skal I oplyse jeres medlemsnummer, navn(e), postnr. og bynavn. Oplys venligst også om I ønsker kamsteg eller fiskefilet til en pris på ca. 75 kr.

Sidste frist for tilmelding er d. 15. juni på mail. Så modtager I endeligt program og deltagerliste.


Spændende Fergusontræf, 5. – 7. august 2022
Der afholdes et spændende træf på https://www.fergusonmuseum.dk/. Fergusonmuseet ligger i Glud mellem Horsens og Juelsminde. Her er rigtig mange traktorer, men også spændende bygninger og hyggelige lokaler.

Prisen er ganske rimelig, nemlig 100 kr. pr. vogn for hele weekenden og det er inkl. museumsbesøg. Følg med, læs mere og tilmeld dig her.

 

Pladser på Fyn

Der har været en del skriveri på Fyens.dk om autocamperpladserne i Middelfart Marina og deres lovlighed. Usikkerheden herom bredte sig til andre fynske og jyske kommuner, men det har vist sig at hænge sammen med en misforstået revisionskommentar fra Kommunekredit.

Imidlertid gav dette skriveri anledning til, at juraudvalget kom i en god dialog med både Middelfart og Nyborg omkring deres autocamperpladser og om, hvad der gælder af lovgivning omkring disse. I Nyborg vil kommunen gerne have AC til at parkere på havnen, men havde fået en rådgiver til at lave et projekt, som var voldsomt dyrt, og som derfor blev afvist af Kommunalbestyrelsen.

Ret heldigt fik vi d. 4. maj med et kvarters varsel arrangeret et møde på lystbådehavnen i Nyborg med Teknik- og Miljøudvalgets formand og Borgmesteren. Her foreslog vi en enkel løsning med forlængelse af den eksisterende P-plads med skærver på ”Nokken” til gratis parkering af biler uanset type og med betaling for anvendelse af faciliteterne. Netop den model, som Planklagenævnet har støttet Assens kommune i, at de lovligt kan bruge.

Anlægsomkostningerne er små, politikerne fra Nyborg bifaldt ideen, og vil nu gå videre med at gennemføre den, så pladsen kan blive klar til sæsonen.

Venlig camperhilsen

Bestyrelsen

Har du brug for hjælp til FritForum? Send en mail til support@dfac.dk
Vil du gerne i kontakt med foreningen? Send en mail til info@dfac.dk
Hjemmeside | FritForum

Tidligere artikel
Næste artikel

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC