2021 – endnu et mærkeligt år!
Her ved afslutningen af året – et år i Coronaens skygge, med isolation og aflysninger af sammenkomster – må vi glædes over, at det i løbet af året trods alt er lykkedes mange af vores medlemmer at mødes til adskillige medlems- og sparke-dæk træf – herunder vores store fødselsdagsfest i Nyborg.
DFAC deltog i år på den store dedikerede autocampermesse i Fredericia, og kunne glædes over, at rigtig mange medlemmer kom forbi og hilste, dels på hinanden, men også på standens besætning.
Mange af dem vi snakkede med, er i dag blevet medlemmer som vi byder velkommen i foreningen.
I DFAC er vi vant til mødes på virtuelle møder og læse og skrive sammen på vores interne forum, FritForum.
For også at kunne ”ses”, har vi holdt en række virtuelle medlemsmøder i foråret.
Derudover var DFAC med på den virtuelle Herningmesse, med tekniske emner, spændende fortælling om veterancampere og rejseberetninger.
I april blev afholdt et række virtuelle debat-møder, som en slags erstatning for vores årlige Forårsmøde, der normalt er oplæg til vores on-line generalforsamling.
On-line generalforsamlingen er én af DFAC ́s demokratiske fordele, som giver alle
medlemmer mulighed for at kunne diskutere og stemme, uanset geografisk placering.
Derudover er vi igen i gang med en lille møderække, for medlemmerne, om teknik og rejser, da der desværre nok er længe til, at vi igen forsvarligt kan ses ”i virkeligheden”.
En fordel er dog, at vi på den måde når ud til de mange medlemmer, der ikke kan deltage i træf og møder på grund af arbejde og andre forpligtigelser – eller som blot ikke har lyst til træf.
Møderne annonceres på FritForum, hjemmesiden, Facebook og i Nyhedsbrevene.
Ud over de aktiviteter, der omhandler vores medlemmer, er arbejdet i Juraudvalget DFAC ́s vigtigste opgave. Arbejdet foregår på alle niveauer med det formål at sikre vores frie valg til at parkere, eller campere, med vores autocampere.
Arbejdet foregår seriøst og sagligt og med løbende sparring og vidensdeling med et stort netværk.
Der sidder p.t. 8 medlemmer i Juraudvalget, som jævnligt holder møder, for at dele viden og koordinerer indsatsen i udvalget.
Tak til alle jer, der støtter vores arbejde med viden, sparring og på mange andre måder bakker op om vores forening, dens formål og arbejde.
Kom gerne med tips og ideer – bestyrelsen tager alle henvendelser seriøst – info@dfac.dk .
Sidst, men ikke mindst, en stor tak til vores medlemmer, til alle i udvalgene og de mange andre hjælpere i DFAC som gør det hele muligt.
Tak for jeres store indsats og opbakning i 2021 – HUSK – Ingen god forening uden aktive medlemmer.
DFAC ́s bestyrelse ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere.
Godt Nytår !