Presse materialeMå vi bede om 10 minutter af din tid?

Må vi bede om 10 minutter af din tid?

Undersøgelsen er nu slut.
Tak til alle som tog sig tid til at deltage.


Sidste frist er nu 12/12-2019

Du kan stadig nå at sætte dit præg på undersøgelsen, sidste frist er udskudt til d. 12/12.

Er I 2 i husholdningen, må I gerne udfylde undersøgelsen begge to – måske I har lidt forskellige holdninger eller forskellige ture at berette om?

Det er svært at huske alle detaljer om en rejse for ½ år siden. Især spørgsmålene om forbrug kan være svære at huske, men det er svaret på netop de spørgsmål, der er ét af vores gode argumenter, når vi skal fortælle kommuner og handelsstandsforeninger om, at vi faktisk er gode turister. Fører I ikke regnskab for turen, så skriv jeres bedste skøn.

Undersøgelsen kræver mere end de 10 minutter, vi varslede sidst – vi er også blevet klogere.

Gav du op da du prøvede sidste gang? – Så prøv igen. Vi har brug for så mange besvarelser som muligt.

Det er Dansk Kyst- og Naturturisme, der står bag undersøgelsen, og alle 4 autocamperforeninger, ACR og ”Autocampergruppen” støtter op om og hjælper med at forme og udbrede undersøgelsen.

Formålet er at skabe grundlag for udvikling af pladser og tilbud til autocamperbrugerne, undersøge om der er danske pladser nok, om de danske pladser ligger rigtigt og har de faciliteter der er brug for – og om de eksisterende faciliteter er, som de skal være.  Alle data indsamles og kvalitetstjekkes via firmaet Epinion.


Oprindelig artikel fra 14/11-2019:

Siden marts måned har vi arbejdet sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme om en undersøgelse, der skal resultere i ny viden om, hvilket potentiale autocamperturister repræsenterer for dansk turisme. Danmarks Frie AutoCamperes deltagelse præger i høj grad undersøgelsen, som efter vores forslag blev udvidet fra ”blot” at være en mail-undersøgelse blandt de 4 foreningers medlemmer til at omfatte alle AC-kørere i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland via kontakter til foreninger og Facebookgrupper i disse lande. Det er aldrig prøvet før.

Nu er materialet klart, undersøgelsen starter i Danmark, for derefter at udbredes til de øvrige lande.

Se invitationen herunder:

INVITATION TIL DELTAGELSE I AUTOCAMPERUNDERSØGELSE OG DELTAG I LODTRÆKNING OM ET GAVEKORT PÅ KR. 500,-.

På vegne af Dansk Kyst og Naturturisme gennemfører Epinion en undersøgelse af autocamperturister i Danmark.

Undersøgelsen har fokus på at få indsigt i de danskere, der tager på autocampertur (enten i egen eller lejet autocamper) i hhv. Danmark og udlandet. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med de fire autocamperforeninger i Danmark (DanskAutoCamperForening, DK-AutoCam, Campervenner og Danmarks Frie AutoCampere), AutoCamperRådet og Autocampergruppen.

For at sikre et retvisende billede er det meget vigtigt, at du deltager, og vi håber derfor, at du vil bruge ca. 10 min. på at svare på spørgsmålene. Din besvarelse er anonym, og du kan deltage frem til den 8. december 2019.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen,
Dansk Kyst- og Naturturisme

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC