Hvor skal vi sove i nat?

 

På toppen af Danmark har vi det smukke Vendsyssel hvor østkysten – i ly for Vesterhavets bølger – er beriget med en række havne der alle er et besøg værd.

Skagen har Danmarks største fiskerihavn og tilknyttet industri og senest et blomstrende anløb af krydstogtsskibe. Uanset mangelen på fiskeforretninger er også meget af Frederikshavns erhvervsliv knyttet til det maritime. Hvad er forresten en ‘Frederikshavner’? – nå, spøg tilside. Men Sæby havn har en rekreativ værdi hvis potentiale ikke helt kommer til sin ret. Så hvad gør man for erhvervslivet i byen. Krydstogtsskibene kommer til Skagen, maritim industri til Frederikshavn, så et byrådsmedlem, Jens Hedegaard, foreslår i Saeby Avis  at Sæby skal byde autocamperturister lige så velkomne som krydstogtsgæster.

Men der er nogen der ikke mener at autocampere er velkomne. I al fald ikke udenfor campingpladserne. Jens Brendstrup, direktør for OCFF svarer i samme avis  i bedste Campingråds stil med argumentet om konkurrenceforvridning.

Det holder bare ikke vand.

Jens Brendstrup har desværre ikke forstået, at campingpladser i Danmark ikke har monopol på overnatning. Dette helt uanset om overnatning sker i det fri under åben himmel, i telt, i shelters, i autocamper, i campingvogn, i sommerhus, på kro eller hotel, sat i system som Airbnb i private hjem eller i telt på private græsplæner.

Campingpladserne driver forretning under Sommerhuslovens §3 ved at tilbyde mulighed for campering på deres arealer efter de krav der stilles om brand- og hygiejneforhold, og de kan tilbyde de underholdningsaktiviteter og welnessfaciliteter, som de skønner kunderne ønsker. Hoppeborge, swimmingpools med vandrutsjebaner, badefaciliteter, køkkenfaciliteter, TV-stue, kiosk og cafe/restaurant etc. De kan endda opføre huse af anselig størrelse med eget bad, køkken og terrasse der efterhånden ligner sommerhuse mere end campinghytter. Naturligvis gælder der myndighedskrav for campingpladser med mange mennesker, og det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at disse krav overholdes. Og naturligvis er det campingpladserne selv, der selv skal dokumentere at disse forhold er i orden – om de ønsker at betale OCFF for at medvirke til dokumentationen er en frivillig sag. I øvrige erhverv betaler man også selv for at dokumentere overholdelse af regler og krav.

Kommunerne kan i henhold til Kommunalfuldmagtsreglerne vælge at støtte det lokale erhvervsliv og turismen – og kan herunder også selv vælge at oprette og drive campingpladser og vandrerhjem. Dette faktum er fastslået af adskillige udtalelser i Folketinget og ministerier.

Efter Kommunalfuldmagten kan kommunerne også etablere særlige pladser for autocampere med særlige faciliteter til deres brug og kan vælge at opkræve den pris for brugen, som afspejler udgiften ved anlæg og drift. Men kommunerne kan også vælge at se sådanne pladser som støtte bredt til kommunernes virksomheder, der således får flere kunder. Det handler om restauranter, cafeer, tøjbutikker, museer ol. men det handler også om supermarkeder, som naturligt får autocamperturistens indkøb af dagligvarer.

De fleste kommuner, der ikke er meget trafikalt pressede i deres bycentre, tilbyder borgere og gæster gratis parkering, for at støtte op om de handlende. Her har autocampere naturligvis mulighed for parkering på lige fod med den røde Fiat, den blå Mazda eller håndværkerens varevogn, når færdselslov og skiltning overholdes.

De kommunalt ejede havne kan ligeledes – gratis eller for en rimelig betaling som bestemt under kommunalfuldmagtsreglerne – lade autocampere parkere på deres område. Her er ofte restauranter, der nyder godt af disse ekstra turister på havnen, og havnene ligger i bycentre, der er attraktive at besøge for autocamperturisterne.

I modsætning hertil står mange Campingpladser, der tilbyder ”hele pakken”, så campingpladsturisterne slet ikke behøver at bevæge sig uden for pladsen. Herved lander hele omsætningen på campingpladsen – men det har kommunens øvrige handlende og lokalsamfundet INTET ud af.

Derfor er det ikke i kommunernes interesser at følge det fortsatte pres fra campingpladserne om at opsætte skiltning med tidsbegrænset parkering med henblik på at presse autocamperturister ind på campingpladserne. Det har nemlig den modsatte effekt: Autocamperne har 4 hjul – og de bruges til hurtigt at trille derhen, hvor der er gode forhold for autocamperen og dens brugere, og er det ikke i Danmark, ja, så kører man naturligvis til udlandet.

I modsætning til i Danmark er campingpladserne i Tyskland i stærk vækst. Samtidig er Tyskland det land, der har den længste historie med de såkaldte ”Stellplätze”, centralt beliggende arealer med eller uden faciliteter, som byerne stiller til rådighed for autocampere – og ofte også campingvogne – mod begrænset eller uden betaling. Det er ganske enkelt en god forretning for byen og dens handlende – og derfor har næsten alle byer i Tyskland en ”Stellplatz”.

Det er et klart bevis for, at Jens Brendstrups videreføring af det gamle Campingråds argumenter ikke holder, og det er ærgerligt OCFF kører videre i samme rille om ”unfair konkurrence” der blev fremført af Campingrådet i årevis – hvorpå det selv blev fældet af netop konkurrencereglerne.

Unfair konkurrence nævner Campingrådet/OCFF derimod ikke, når Folketinget igen og igen vedtager lempelser af afgifterne på campingpladsers enorme forbrug af energi og vand – helt i modsætning til dansk miljøpolitik.

Hvis privathospitalerne forsøgte at bruge Campingrådets/OCFF´s argument om ”unfair konkurrence” overfor regionerne og staten med krav om at alle patienter skulle indlægges på disse private hospitaler – og selv betale for det – ville vi tro at det var 1. april! Eller hvis offentlige badestrande – plejet af Naturstyrelsen for skattekroner – kræves lukket indenfor 20 km radius fra private svømmehaller.

Kunne vi forestille os, at vi hos bageren gerne vil købe 1 grovrundstykke, men kun kan få lov til at købe det, hvis vi samtidig køber en stang wienerbrød, 2 pk. smør, pålæg og pålægschokolade?? Nej, vel!

De fleste autocamperbrugere ønsker kun deres frihed, en parkeringsplads og faciliteter et par gange om ugen – ikke ”full service” bag hegn på et afsides liggende område med adgang/udkørsel i sommermånederne når campingfatter har tid.

Der ER autocamperturister, der bruger campingpladser. Tit eller ind i mellem. Det sker hyppigere i områder hvor autocamperturisten føler han har friheden til at vælge campingerhvervets tilbud til eller fra. Men ingen ønsker at skulle vælge under tvang.

Vores opfordring til det nye OCFF er at ”komme op på beatet” og tilbyde autocamperbrugere forhold og priser, som disse turister ønsker at opleve og betale for – som ligesom alle andre forretningsdrivende prøve at tiltrække kunderne ved at dække deres behov – i stedet for at forsøge at hævde et monopol. Lykkes det, så vil resultatet kunne ses på bundlinjen. Det vil også ske, hvis man i stedet for et attraktivt tilbud mødes med et ‘Gå væk’.

Danmarks Frie Auto Campere – www.dfac.dk

 

Henrik Krebs

Formand

august

02augalldayCykelløb og naturtræf på Jungshoved fra 2/8 - til 5/8

22augalldayMaritime Kulturdage 2018

september

12sepalldayMaritimt Ø-Træf på Mors

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X