Nyheder på Aalborg messe

camping_messe_aalborg_800x500px

Nyhederne kommer til at stå på rad og række til campingmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center den 12., 13., og 14., februar. En stor del af udstillerene har allerede meldt ud, at de medbringer helt nye produkter – og forventningerne til messen er høje.

Campingmessen i Aalborg kan, som den eneste specialmesse i Danmark, præsentere alt lige fra campingvogne, autocampere, teltvogne, fortelte, turtelte, udstyr, tilbehør, campingpladser og meget mere. Over 100 udstillere vil stå klar, når dørene til messen åbner, og det er ikke hvad som helst, de medbringer på standende. Brønderslev Caravan & Trailer Center fremviser eksempelvis Danmarksnyheden City Caravan – Danmarks letteste campingvogn, Camping Agenten ApS præsenterer en helt ny storebror og en lillebror til det topsælgende lufttelt Kampa Air Pro, Isabella A/S medbringer deres egen møbelserie, hvor særligt en ny relax-stol er i fokus, og Aabybro Camping & Fritid A/S viser det nyeste hit fra Tyskland, nemlig et tagtelt der kan sættes på selv de mindste biler.

Messen vil indeholde noget for enhver campist – lige fra prisvenlige grundmodeller til dyre luksusvogne. Derfor har PB Scandi Mobil A/S også valgt at medbringe nogle forskellige vogne – ikke mindst en luksusmodel af de helt store, så de mange muligheder, campinglivet kan indeholde, bliver vist frem.

Vi er især stolte af at præsentere luksustopmodellen Morelo Loft 84 MX. Det er luksuslineren inden for autocampere, og med en dansk pris på omkring 2,6 millioner kroner er den et sjældent syn. På grund af størrelsen parkeres den udenfor, men den skal med, da det er et helt unikt produkt, som de besøgende skal opleve, fortæller Peter Borup, direktør hos PB Scandi-Mobil A/S.

Klarup Caravan Center præsenterer jubilæumsvognen Adria Adora 522 med air condition og centralvarme, og har oven i købet taget et godt tilbud med på den populære vogn. Også Fjord Line står klar med gode tilbud. De vil sætte fokus på Norge som campingland og har et særligt messetilbud for campister med campingvogn og autocampere.

Messeåbning af viceborgmester

Åbningsceremonien til årets campingmesse foregår fredag 11. februar kl. 12, og i år står 1. viceborgmester i Aalborg Kommune, Daniel Nyboe Andersen, klar til at indtage talerstolen sammen med blandt andre Ernst Trillingsgaard, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center. Med åbningen begynder den 9. campingmesse i AKKC, og i år har arrangørerne bag messen udvidet messearealet med hele 600 m2 pga. særlig stor interesse fra udstillerne. Derfor vil i alt 8100 m2, som inkluderer en ny, opvarmet mobilhal i Kildeparken, være fyldt med spændende campingstande, når dørene til messen åbner.

Udover de spændende stande byder messen også på inspirerende foredrag af blandt andre Anne-Vibeke Isaksen, kendt fra Danmarks mest sete camping- og rejseprogram Anne-Vibeke Rejser på DK4.

Læs mere på
Camping Aalborg – visit Aalborg

Hent DFAC´s foldere her

DFAC Camperservice: Find en tømmestation

februar

21feballdayFerie for Alle 2020

april

24apr(apr 24)15:3026(apr 26)10:00Forårstræf 2020

Arkivstof

Sikkerhedscertificat

SiteLock

X