IndholdArrangementerFeriemesse i Odense

Feriemesse i Odense

messe_fritid_800x400px

Der afholdes feriemesse i Odense fredag d. 29. januar fra 13.00 til 18.00, lørdag d. 30. januar fra 10.00 til 17.00 samt søndag d. 31. januar 10.00 til 17.00 – af autocamper forhandlere vil Vendelbo Vans, TJ Camper samt NBC Niels Brændekilde være repræsenteret med en stand på messen.


Puk Elgaard åbner feriemessen i Odense

Puk Elgaard blandt andet kendt fra TV Serien “Langt ude på Prærien” hvor hun i to måneder rejser rundt i USA – åbner feriemessen, Ferie-Fritid 2016, i Odense Congress Center.

Puk Elgaard er kendt som en kvinde med ben i næsen og begge ben på jorden. Begge dele blev sat på prøve under rejsen til den amerikanske midtvest, der bl.a. bød på en tur i indiansk svedehytte og dramatiske møder med den uspolerede natur. Fredag den 29. januar vil Puk Elgaard dels åbne messen og dels stå for et foredrag for nogle af de mange tusind gæster, der ventes at gæste Odense Congress Center over de tre messedage.

Iben Malling er projektchef på Ferie-Fritid 2016 og ser frem til at få den kendte tv-vært, og nu opdagelsesrejsende, på scenen.

– Puk Elgaard er en fantastisk formidler, der er dygtig til at tale med folk i øjenhøjde. Hendes rejse til USA er en oplagt mulighed for at give vores gæster et levende billede af Amerika, og samtidig måske inspirere til en anderledes måde at rejse på, fortæller hun.


Feriemesse i hjertet af Danmark

Ferie-Fritid har i løbet af få år etableret sig som en af landets feriemesser og store trækplastre indenfor alt, hvad der har med rejser og udendørsaktiviteter at gøre.

Sidste år tog 110 udstillere mod flere end 13.000 gæster fra hele landet, med bud på alt fra eksotiske rejser til eventyrrejser, busrejser, charterrejser, storbyferier, vandreferier, camping og autocampere med mere.

Læse mere på Ferie og Fritids egen hjemmeside

 

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC