IndholdArrangementerForårstræf og Forårsmøde - lukket for tilmelding

Forårstræf og Forårsmøde – lukket for tilmelding

foraar_orange_01

Indbydelse til Forårstræf og Forårsmøde i Danmarks Frie AutoCampere

Fredag d. 29. april til søndag d. 1. maj afholder vi foreningens første Forårstræf med Forårsmødet som en vigtig begivenhed i weekendens løb. Stedet er Hundestedhallen, Stadionvej 42, 3390 Hundested. GPS: N55° 58′ 01″ E011° 52′ 08″ eller N55.9669° E011.8689° street view

Vi har endnu ingen traditioner i foreningen – dem skal vi til at danne! Vi håber med denne appetitvækker at vise jer hvad, vi foreløbig har tænkt os, at vi skal fordrive weekenden med. Træffet bliver en herlig chance for at møde hinanden – og se alle dem i øjnene, som man har talt sammen med på FritForum. Vi får chancen for at danne nye kontakter og venskaber og for at møde gamle venner og bekendte igen.

 

Vi byder på:

Fremragende lokaler med mulighed for fællesspisning i et lækkert café område i løbet af weekenden, småmøder og selve Forårsmødet.

Fælles morgenbuffet lørdag og søndag i café- arealet – og med mulighed for at hente rundstykker for dem, der foretrækker en rolig opvågning i camperen.

Forårsmøde med debat, konstruktiv kritik og ideer til foreningens aktiviteter, træf, autocamperpladser, autocamperpolitik, information og medlemsinddragelse, mere medlemsdemokrati – osv.

Nordsjællands bedste kok der byder på en gourmetbuffet lørdag aften (medbring egne drikkevarer).

 

Praktiske oplysninger

Det er kun muligt at få strøm ved dokumenteret behov for strøm til medicinsk brug.

Hundestedhallen rummer toilet- og badefaciliteter, og vand kan hentes. Tømning af kemisk toilet og bundtank foregår på AC-pladsen i Hundested Lystbådehavn.

Vi har foreløbig sat en grænse på ca. 60 deltagende autocampere, så véd vi, at vi har P-pladser nok. Kommer der flere, må vi nedsætte et meget hurtigt arbejdende udvalg!

Prisen er 200 kr. pr. person, hvilket dækker deltagelse i træffet, 2 x morgenmadsbuffet og 1 x lækker middagsbuffet lørdag aften. Medbring selv drikkevarer til hele weekenden samt jeres egen aftensmad fredag og egen frokost lørdag.

 

Foreløbigt program:

Fredag d. 29. april
15.00 –            Tidligste indkørsel af hensyn til skolebørn i nærliggende skole
17.00 – 17.10 Velkomst i Caféområdet / på forpladsen
18.30 –            Fællesspisning af medbragt mad inde eller ude afhængig af vejret, aftenhygge

Lørdag d. 30. april
07.30 – 10.00 Fælles morgenbordsbuffet/afhentning af rundstykker i Caféområdet
10.30 – 11.45 Indledning til forårsmødet: Debat i udvalg om selvvalgte emner
12.00 – 13.00 Frokost – egen medbragt mad
13.00 – 15.00 Pause – hygge, middagssøvn, loppemarked, snak
15.00 – 17.00 Forårsmøde i gymnastiksalen
18.30 –            Gourmetbuffet i Caféområdet og aftenhygge

Søndag d. 1. maj
07.30 – 10.00 Fælles morgenbordsbuffet /afhentning af rundstykker i Caféområdet
10.30 – 10.40 Officiel afslutning – tak for denne gang og på gensyn
13.30  –            Seneste udkørsel fra området

 

Vi forbeholder os ret til justeringer af programmet, men det er nok ikke helt skævt.

Vær sikker på en plads ved træffet! Tilmelding er mulig allerede nu efter princippet først til mølle, udfyld tilmeldingen her. Bemærk, at seneste tilmeldingsfrist er d. 14. april 2016. Efter d. 15. marts 2016 er tilmeldingen bindende.

 

Er du endnu ikke medlem af Danmarks Frie AutoCampere men er blevet fristet, da kan du nemt indmelde dig her

 

Med venlig hilsen

 

Bestyrelsen v. Henrik og Jytte J.

BLIV INFORMERET

Du modtager - information når der sker vigtige ting i ind- og udland, som vedrører dig som autocamperejer.

Du modtager ikke - foreningsnyt og anden information som kun vedrører foreningen

Du modtager ikke - reklamer

Tilmeld dig her

Du kan - til enhver tid selv afmelde dig listen igen

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC