Vestkysten vil knække koden – men hvem bestemmer, hvad campering er?

VisitNordvestkysten har netop lanceret initiativet Way Out West som en del af en større strategi for at favne den stigende autocamperturisme langs Vestkysten. Ambitionen er prisværdig: at skabe bedre rammer, mere viden og et fælles kodeks, der kan sikre både lokal opbakning og gode oplevelser for de mange autocamperturister, der hvert år besøger området.

Men midt i de gode intentioner gemmer sig en velkendt problematik: campingorganisationernes vedvarende forsøg på at definere, hvad der er “parkering” og hvad der er “campering”.

Djævelen ligger i detaljen

I juli 2025 blev DFAC tilbudt at kommentere på et udkast til Way Out Wests nye Code of Conduct.

DFAC blev den gang oplyst at teksten var udarbejdet af en professionel tekstforfatter, som også selv er tidligere autocampist, ligesom den er kvalificeret af landinspektør Uffe Holm, i forhold til det lovmæssige.

Dengang påpegede DFAC, at der ikke findes en fast juridisk definition af begrebet “at campere”, og at de eksempler der var nævnt i udkastet, ikke havde hold i virkeligheden.

Alligevel kan det nu konstateres at “Way Out West” har valgt at fastholde formuleringen, der hævder:

”Du må gerne parkere og raste på parkeringspladser og rastepladser. Men hvis du sætter bord, grill og markise op eller åbner taglugen, betragtes det som campering og ikke som parkering.”

Denne definition er ikke bare tilfældig – den er også problematisk. For hvem har egentlig mandat til at afgøre, hvornår en autocamper går fra at være parkeret til at “campe”?

Når organisationerne gør sig selv til dommere

DFAC har tidligere i artiklen “Ser vi spøgelser?” påpeget, at der er en tendens til, at campingorganisationer forsøger at sætte sig på definitionsretten. Det skaber en kunstig konflikt mellem autocamperturister og campingpladser, hvor autocamperturisterne ofte bliver fremstillet som dem, der skal begrænses eller reguleres

Men virkeligheden er mere nuanceret:

• Autocamperturister søger frihed og fleksibilitet, men de bidrager samtidig økonomisk til lokalområderne gennem restauranter, butikker og attraktioner.
• Mange autocampere ønsker ikke nødvendigvis at “campe” i traditionel forstand, men blot at holde ind for en kort pause eller en overnatning.
• At åbne en tagluge eller stille en stol ud er ikke nødvendigvis et udtryk for camping – det kan lige så vel være en praktisk nødvendighed.

Et godt initiativ risikerer at spænde ben for sig selv

Spørgsmålet er, hvis interesser Way Out West egentlig varetager ??

Hvis målet er at tiltrække og fastholde autocamperturister, bør man i stedet fokusere på:

• Klar og ensartet lovgivning frem for selvopfundne definitioner.
• Dialog med brugerne – altså autocamperne selv – frem for at lade campingorganisationer diktere spillereglerne.
• Fleksible løsninger, der respekterer både lokalområdernes behov og autocampernes ønske om frihed.

Konklusionen er

Det er yderst problematisk, at campingorganisationerne endnu engang forsøger at gøre sig til dommere over, hvad der er campering.

DFAC er opmærksom på, at formuleringen om åbne tagluger kommer fra Vejledningsnotatet om Autocampere, men da notatet blev offentliggjort i 2024 var de fleste dog enige om, at den udtalelse var useriøs, da det ligledes ville ramme biler med soltag, cabrioletter, lastbiler m.fl.

Derfor er det vildledning af offentligheden at Way Out West gengive dette som et bærende argument når det er så åbenlyst forkert.

Sammenholdes dette med, at der er tale om et offentligt støttet projekt, er der altså tale om vildledning af offentligheden for offentlige støttemidler, med henblik på at favoritisere et specifikt erhverv.

Slutteligt har Vejdirektoratet siden præciseret følgende:

Læs DFAC´s kommentarer til Vejledningsnotat om Autocampere | DFAC her.