IndholdJuraVejdirektoratet: Kommuner må gerne etablere betalingspladser til autocampere

Vejdirektoratet: Kommuner må gerne etablere betalingspladser til autocampere

Den seneste tids debat i et utal af medier, herunder utallige opslag på facebook, har efterladt de fleste med den opfattelse, at hvis der skal laves bedre forhold for autocampere i Danmark, så vil det kræve at et stort antal regler og love laves om, herunder Færdselsloven, Vejloven og Campingreglementet.

Derudover er der mange der venter på Plan- og Landdistriktsstyrelsens rapport om reglerne på campingområdet, i troen på, at den løser alle problemer.

Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Vejdirektoratet har i et svar til Danmarks Frie AutoCampere (DFAC) bekræftet, at kommuner som vejmyndighed gerne må etablere parkeringspladser med særlige faciliteter til autocampere. Disse pladser kan have faciliteter til at tømme toilet og fylde vand på.

Hjemmel i vej- og færdselsloven

Selve etableringen af en stellplads på en kommunevej sker med hjemmel i vejloven.

I Vejloven står følgende:  

”Formålet med de i bestemmelsen omhandlede parkeringspladser og -anlæg er at sikre rimelige parkeringsfaciliteter for trafikanterne med ærinde til en særligt trafikskabende lokalitet, fx større indkøbscentre, trafikknudepunkter, idrætsanlæg eller seværdigheder.”

Dette betyder i praksis, at det allerede i dag er muligt at etablere pladser de steder, hvor autocampere i højsæsonen klumper sig sammen, herunder ved kyster og strande.

Vejdirektoratet vurderer, at der ikke er noget til hinder i vej- og færdselsloven for, at en kommune etablerer en parkeringsplads med dertilhørende faciliteter. De nævnte faciliteter anses desuden for at falde inden for kommunens ansvarsområde som vejmyndighed.

Betaling for faciliteter og plads

Det er således muligt for kommuner at opkræve betaling for brugen af pladsen og dens faciliteter. Indtægterne fra betalingen skal dog bruges til at dække udgifterne til etablering, drift og tilsyn med pladsen, og indtægterne må ikke overstige disse udgifter.

Det er også muligt for en kommune at undlade at opkræve betaling. Vejloven giver hjemmel til at opkræve betaling, men der er ikke et krav om det.

Problemet er manglende planlægning

Som det kan ses af ovenstående, så er der i dag ikke noget der forhindrer kommunerne i at oprette pladser til autocampere og tage betaling for brugen.

At det alligevel ikke er sket i udstrakt grad, kan formentlig tilskrives flere ting.

Primært er årsagen nok, at den eksplosive udvikling i antallet af autocampere, har overrasket selv de mest fremsynede kommuner.

Derudover kan det nok ikke helt afvises, at det i nogle kommuner måske også er et forfejlet forsøg på at beskytte den lokale campingplads.

Nuværende regler holder priserne i ro

Som dansk autocamperejer burde man være interesseret i at nye pladser oprettes efter de nuværende regler og måske er det et krav man skal stille til sine lokale politikere i forbindelse med det kommende kommunalvalg.

Kravet om at indtægterne skal tage udgangspunkt i udgifterne er nemlig med til at sikre, at priserne holdes på et fornuftigt niveau.

De ændringer, som der er lagt op til i udkastet Plan- og Landdistriktsstyrelsens rapport, sikrer alene, at antallet af kommercielt drevet autocamperpladser vil stige, med fri prisdannelse til følge.

At det kan lade sig gøre inden for de nuværende rammer ses med al tydelighed i kommuner som Thisted, Hjørring, Fredericia, Gribskov, Tønder, Esbjerg, Furesø og Taastrup, som allerede har oprettet et stort antal pladser, både bynært og ved vandet.

Se hele svaret fra Vejdirektoratet, til DFAC, herSe Vejdirektoratets udtalelse med hensýn til at sætte stole og borde ud ifb. med parkering, her.

Læs her hvorfor der ikke er tale om konkurrenceforvridning når kommunerne opretter kommunale Autocamperparkeringsplader

Læs mere
om DFAC

Udvalgte nyheder

Skal vi bare efterleve al skiltning ?

Er du i tvivl om hvad skiltet her betyder, så er det måske ikke uden grund – skiltet findes nemlig ikke. Skiltet er hjemmelavet og...

Rettigheder er ikke en selvfølge

Traditionen tro har aviserne stået i kø for at fortælle historien om, at antallet af autocampere stiger – de parkerer overalt - både lovligt...

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også