IndholdFormandens hjørneOvernatning i autocamper: Retten til at parkere – ikke bare et spørgsmål...

Overnatning i autocamper: Retten til at parkere – ikke bare et spørgsmål om nye pladser

Debatten om autocampere i Danmark er for alvor blusset op. DR er nu også gået ind i diskussionen, og overskrifterne handler om alt fra redningskøretøjer på villaveje til ro og orden i boligkvarterer.

Men mens fokus hele tiden er på at ”skabe nye pladser”, glemmer mange det mest centrale spørgsmål:

Hvad med retten til at overnatte på en almindelig parkeringsplads – uden at det straks bliver kaldt camping?

Aldrig før har presset for at tvinge autocampere ind på campingpladser været større.

Bag kulisserne arbejder en stærk branche med store økonomiske interesser for at ændre reglerne, så det bliver ulovligt at overnatte uden for en godkendt campingplads.

Og det er ikke bare en hypotese. Campingbranchen ønsker, at enhver parkering med et tagvindue åbent skal kunne klassificeres som camping.

Samtidig ser vi, at organisationer som CODK arbejder for, at autocampere skal have deres egen registreringskategori, så kommunerne nemmere kan sætte skilte op og forbyde parkering – alene baseret på køretøjets type.

Der er mange måder at håndtere det, der sker lige nu. Man kan vælge at lukke øjne og ører og tænke, at det nok er noget, der går væk af sig selv.

Men udviklingen går stærkt, og det har aldrig været vigtigere at stå sammen.

DFAC sidder med i den arbejdsgruppe under Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der giver input til de nye regler for campingområdet – og som den eneste danske autocamperforening kæmper vi autocampernes sag, uafhængigt af bagvedliggende kommercielle interesser.

Og lad os være ærlige: Ethvert medlem er et mandat i den her debat – hvor de kommercielle interesser står utroligt stærkt.

For kun 100 kr. om året får du en stemme i denne debat. Du støtter en uafhængig forening, der kæmper for retten til at raste og overnatte, hvor det er tilladt – uden at det nødvendigvis skal koste ekstra, blot fordi nogen ønsker at kalde det camping.

Meld dig ind nu. For din frihed. For retten til at parkere.

Læs mere
om DFAC

Udvalgte nyheder

Skal vi bare efterleve al skiltning ?

Er du i tvivl om hvad skiltet her betyder, så er det måske ikke uden grund – skiltet findes nemlig ikke. Skiltet er hjemmelavet og...

Rettigheder er ikke en selvfølge

Traditionen tro har aviserne stået i kø for at fortælle historien om, at antallet af autocampere stiger – de parkerer overalt - både lovligt...

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også