De seneste år er det vundet frem at lægge bagsæderne i familiens bil ned, smide en madras bag i og tage en eller flere overnatninger i naturen.
Begrebet kaldes populært at mikro-campere og bilerne spænder bredt fra en ombygget Berlingo, over en madras bag i en Tesla til en større installation i en ID Buzz.
Ovenstående har rejst spørgsmålet om hvorvidt folk, der kører i mikro-camper, kan være medlem af DFAC og her er svaret klart:
Alle er velkommen i DFAC, så længe foreningens vedtægter overholdes.
Det er dog vigtigt at pointere, at man kun får det fulde udbytte af medlemskabet, hvis man har en Autocamper i lidt mere traditionel forstand.
Således vil mange af de arrangerede træf ske under forhold, som stiller krav til egne faciliteter.
Det kan være forhold som ingen, eller begrænset, adgang til toilet, ingen adgang til vand og strøm, samt krav om opsamling af spildevand. Der kan også være krav til gennerel adfærd hvis et træf finder sted hvor der fra lokalbefolkningen er stor bevågenhed på autocampere.
Har man det in mente er man velkommen i foreningen – uanset hvad man kører i.



