Som tidligere skrevet, deltager DFAC i en arbejdsgruppe under Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der ser på reglerne for campingområdet.
Gruppen består af både campingpladser og deres organisationer, kommuner, natur- og friluftsorganisationer, Foreningen af lystbådehavne (FLID) samt DFAC og ACR.
Formålet er at undersøge campingpladsernes udviklingsmuligheder, afdække barrierer og evt. foreslå justeringer i reglerne.
Desuden har arbejdsgruppen set på, om kommuner skal have bedre muligheder for at planlægge ”autocamperpladser” i form af små campingpladser.
DFAC har indsendt et gennemarbejdet høringssvar til det sidste rapportudkast og i nedenstående findes nogle væsentlige nedslagspunkter i arbejdsgruppens arbejde og DFAC´s holdning til disse.
Grundlæggende uenighed
Der har, på de møder, hvor DFAC har deltaget, været en dyb uenighed om, hvor autocampere skal have lov til at parkere.
Ønsket fra campingpladserne og deres organisationer er helt grundlæggende, at alle autocampere skal ”overnatte” på campingpladser, idet de sætter lighedstegn mellem ”overnatning” og ”campering”.
Desuden udtaler de konsekvent, at bilister, der tager stole og borde ud i vejkanten ”camperer”, og dermed gør noget ulovligt.
DFAC´s udgangspunkt er derimod, at en autocamper er en personbil, som alle andre personbiler, og derfor kan parkere efter færdselslovens regler.
DFAC fastholder, at ”campering” alene betyder at ”etablere sig, slå lejr og bruge arealet omkring bilen”.
DFAC fastholder ligeledes Vejdirektoratets, og flere Transportministres, udsagn om, at man selvfølgelig gerne må sove eller lave andre ting i en lovligt parkeret bil, uden dette ændrer parkering til ”campering”.
DFAC støtter ”Autocamperpladser” som supplement
DFAC har støttet op om Styrelsens idé om ”autocamperpladser” som en lille campingplads, hvor brugere af autocampere – og andre biler – kan ”campere” mod betaling – dog kun, hvis dette bliver et yderligere tilbud.
DFAC har under arbejdet givet eksempler på, at ”autocamperpladser” allerede er etableret under det eksisterende Campingreglement. Medmindre Styrelsen kan finde væsentlige områder, hvor den kan lempe reglerne for ”autocamperpladser” ift. andre campingpladser, ser DFAC ikke nogen grund til at indføre dette begreb.
Positivt er det, at hele arbejdsgruppen inkl. DFAC var enige om, at eksisterende campingpladser ikke skal have monopol på at etablere og drive ”autocamperpladser”
DFAC ønsker henvisning i stedet for forbud
I hele processen har campingpladserne, deres organisationer og repræsentanter for KL ønsket at kunne indføre lokale – eller landsdækkende – forbud mod autocamperes ”overnatning” udenfor campingpladserne.
Styrelsen har foreslået mange formuleringer, til arbejdsgruppen, for at imødekomme dette ønske – Det har DFAC taget klar afstand fra.
DFAC´s erfaringer viser, at henvisningsskilte er lige så effektive som forbudsskilte, men det kræver dog at kommunen har lavet sit forarbejde og finder, eller etablerer, egnede områder så både autocamperturisterne og det lokale erhvervsliv, har glæde af besøget.
Udfordringer undervejs
Som tidligere skrevet var arbejdsgruppens opgave at se på ”campingbranchens udviklingsmuligheder og -behov”, afdække evt. barrierer og komme med forslag til justeringer.
Dermed har udgangspunktet været hensynet til campingpladsernes økonomi, hvilket illustreres af et uddrag af arbejdsgruppens kommissorium, hvor begrebet ”stellpladser” bruges, for det som nu kaldes ”autocamperpladser”.
”Arbejdsgruppen kan i den forbindelse bl.a. drøfte deltagernes oplevelser vedrørende behov for at begrænse/præcisere autocamperes ophold lokalt, herunder sanktionsmuligheder for evt. overtrædelse af sådanne begrænsninger.
Uddrag af arbejdsgruppens kommissorium
Som led i drøftelsen om stellpladser kan deltagernes erfaringer med de kommunedrevne stellpladser, som af dele af branchen opleves som konkurrenceforvridende, inddrages.”
Dette står i skærende kontrast til hensynet til det lokale handelsliv, hvor autocamperturister typisk lægger deres penge, når der parkeres bynært.
Dette har DFAC illustreret overfor arbejdsgruppen via tyske statistikker, der viser, at de penge, som autocamperturister lægger på campingpladser, går fra den omsætning, som de lægger i lokale forretninger, på spisesteder og attraktioner. Denne dokumentation er en del af DFAC´s skriftlige kommentarer.
Hvad sker der herfra?
DFAC har desværre oplevet, at rapportudkastene i høj grad afspejler campingpladsernes interesser og udsagn og kun i ringe grad tager højde for autocamperbrugernes behov og udsagn.
Styrelsen refererer til dårligt dokumenterede påstande om forbud mod autocamperes brug i andre europæiske lande – selv om DFAC flere gange har påpeget, at disse ikke er korrekte.
Arbejdsgruppens rapport afleveres i næste måned til ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V). Inden da kommer en sidste kommentarrunde, men DFAC forventer desværre ikke de store ændringer.
I seneste rapportudkast fra Styrelsen stod:
”Arbejdsgruppen anbefaler endeligt, at det undersøges, om der kan indføres bedre mulighed for at indføre lokale forbud mod autocamperes ophold og overnatning bestemte steder. Lokale forbud skal i givet fald kunne besluttes af kommunerne, når der er saglige, herunder planlægningsmæssig begrundelse herfor. Det videre arbejde forudsætter, at andre myndigheder inddrages i forberedelsen af et forslag herom”
Uddrag fra rapportudkast fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen
DFAC har selvfølgelig protesteret over denne formulering, men kan selvsagt ikke hindre Styrelsen i at foretage sådanne undersøgelser.
DFACs hovedbudskab
- Autocamperturister skal modtages og behandles som alle andre turister.
- Autocamperbrugere skal som alle andre turister have frihed til at vælge hvor de vil opholde sig, med respekt for lovgivningen, hensyn til naturen og lokalbefolkningen.
- DFAC´ vil fortsat arbejde for, at de danske kommuner, i deres kommuneplaner, planlægger efter at kunne rumme autocamperturismen og dermed støtte op om det lokale handelsliv.
- DFAC siger nej til forbud og ja tak til flere valgmuligheder.
