Billund kommune ændrer deres parkeringsbekendtgørelse efter henvendelse fra DFAC.
Det skabte en del røre, da Jyske Vestkysten i december måned 2025 skrev, at Billund Kommune ville ændre deres parkeringsbekendtgørelse, så den fremover også ville forbyde autocampere at parkere inden for kommunegrænsen.
DFAC henvendte sig efterfølgende til Billund Kommune for at præcisere, hvad der kan reguleres via en parkeringsbekendtgørelse, og det er denne henvendelse, som nu har båret frugt.
DFAC har d. 5 maj 2026 modtaget en mail fra Billund Kommune, hvor de giver DFAC ret i, at en autocamper ikke kan betragtes som et særligt indrettet køretøj, og derfor ikke kan reguleres i en parkeringsbekendtgørelse.
Billund Kommune vil hurtigst muligt få taget bekendtgørelsen op igen til politisk behandling, med henblik på at få taget afsnittet ud af bekendtgørelsen



