Om DFAC..

DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE – Ny, uafhængig forening for autocamperejere vil arbejde for et frit og godt autocamperliv i Danmark

Havn pressekit

Foreningens primære formål er, på demokratisk vis at skabe de bedste muligheder for et godt og frit autocamperliv i Danmark.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fik i 2014 udarbejdet en rapport, som viste, at kystturismen omsætter for tæt på 50 milliarder kroner årligt, og at der skal tænkes nyt, hvis turisterne fortsat skal strømme til. Et af de områder, som er i stor vækst, er autocamperturismen – ikke bare i Danmark, men også i stor stil i vores nabolande. I Tyskland er der næsten en halv million autocampere, og der kommer 25.000 nye til hvert år. I en analyse fra Videncenter for Kystturisme fra 2014 vurderes det, at autocamperturisterne allerede i dag lægger 350 millioner i Danmark og at der på kort sigt er potentiale for en vækst på 25 procent.

Hvad vil DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE?
  • DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE vil hjælpe de danske kommuner med at udnytte det enorme potentiale, der er i autocamperturismen i Danmark. Vi vil gøre det ved, at skabe en frivillig, demokratisk forening, som uden store omkostninger og med udgangspunkt i medlemmernes interesser og lokale tilstedeværelser, vil støtte kommunerne i arbejdet med at udpege de steder, som autocamperfolket vil benytte, hjælpe med processen med at etablere pladserne og dermed skabe en win/win situation for både kommunerne, erhvervslivet og autocamperfolket.
  • DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE vil samarbejde med de danske kommuner om at skabe gratis eller billige P-pladser til overnatning i autocampere uden krav om brug af campingpas.
  • DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE vil planlægge events, hvor erhvervslivet, kommunerne og autocamperfolket inviteres. Her kan fremtidens autocamperturisme diskuteres på tværs af interesser og med udgangspunkt i, at opnå bedst mulige forhold for både kommunerne, det lokale erhvervsliv og – sidst men ikke mindst – for de mange både danske og udenlandske autocamperturister.
  • DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE etablerer et online medlemsforum til udveksling af rejseerfaringer og rejsetips, tekniske ideer og løsninger, foreningspolitisk debat, afstemninger og hyggelig sludder mellem medlemmerne.
  • DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE vil arrangere træf og også opfordre
    medlemmerne til at arrangere træf rundt omkring i Danmark for at skabe nye, gode kontakter, venskaber og udveksle erfaringer med andre autocamperejere fra hele landet.

Hvordan adskiller DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE sig fra de eksisterende foreninger for autocamperejere i Danmark?

”Vi differentierer os fra de øvrige foreninger for autocampister i Danmark ved, at vi ikke vil være underlagt andre foreninger eller interessenter. Vi kan derfor arbejde udelukkende ud fra medlemmernes interesser, uden at være afhængige af hverken de ordinære campister, campingpladserne eller andre. Desuden har vi minimale omkostninger på grund af vores udstrakte brug af internettet og et minimalt forbrug i foreningen.

Vi er en forening, hvor kommunikationen fortrinsvis foregår via internettet. Den fysiske generalforsamling er afskaffet og erstattet af et forårsmøde, hvor alt kan drøftes og emner til generalforsamlingen kan opstilles, ligesom de også kan det på foreningens hjemmeside. Generalforsamlingen foregår herefter via internettet, hvor der både stemmes om en række punkter og naturligvis også vælges bestyrelse. Den internet baserede generalforsamling giver alle medlemmer mulighed for at både deltage og stemme, uanset om de er på rejse i deres autocampere eller er hjemme”, udtaler Henrik Krebs på vegne af DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE.

På vegne af
DANMARKS FRIE AUTOCAMPERE

CVR 37157430
Primær kontakt: info@DFAC.dk
Alternativt:
DFAC, sekretær Jytte Jakobsen
Tingmosen 11, 3500 Værløse

Bestyrelsen:
Formand – Henrik Krebs
Sekretær – Jytte Jakobsen
Økonomi- og medlemsansvarlig, vejhjælp – Werner Jespersen
Webansvarlig – Poul Erik Lind Pedersen
Medieredaktør, træfrådgivning øst – Kim Dupont

Stiftere:

Egon Nowak, Ole Poulsen, Knud Bay, Henrik Krebs, Per Ræbild, Bjarne Kolding, Jytte Jakobsen og Poul Erik Lind Pedersen

november

3nov - 5nov 316:00nov 5DFAC IT-kursus - bliv fortrolig med FritForumIT kursus i Nordjylland

10nov - 12nov 1016:00nov 12DFAC IT-kursus - bliv fortrolig med FritForumIT kursus i Sydjylland

december

1dec - 313:00dec 3- 12:00Juletræf i Aabenraa

Sikkerhedscertificat

SiteLock